Dette indlæg handler mest af alt – ja, næsten udelukkende – om, hvor meget optur jeg har over mit liv lige nu. Så hvis du er søndags- (eller præ-mandags-) deprimeret, og hellere vil tilbringe aftenen med at se film som A Walk to Remember end Little Miss Sunshine, så vil jeg på det kraftigste opfordre dig til at undlade at læse resten af indlægget, som altså er noget af en pladder-lalleglad-lykkeligheds-affære med stolthed, taksigelser og god karma, smurt ud over indlægget, som et tykt lag guf ovenpå på verdens største isvaffel.
Jeg ved simpelthen ikke hvad det er; om det er noget de putter i vandet her på indre Østerbro eller hvad pokker der er los, men jeg finder simpelthen mig selv med sommerfugle i maven hver evig eneste dag. Flere gange. På legepladsen, når min store dreng falder i god leg med andre børn, eller når min baby, med sand i hele krydderen smiler til mig og sender mig, hvad jeg tolker som, et kæmpestort flyvekys. På gaden, når jeg ser alle de mange mennesker, som for de flestes vedkommende for altid vil være fremmede for mig, som alligevel smiler tilbage, når mit blik fanger deres. På stuegulvet, når min kravlende baby pludselig tramper afsted på sine små tykke fødder og min store dreng hvinende konstaterer, at lillebror kan gå. På sms’en, når min mand skriver at han elsker mig, selvom han er langt væk. På instagram, når så mange her til aften har sendt god karma og søde ord i retning af mit lille videoklip. Foran computeren, hvor jeg kan se, at der hele tiden tikker nye kommentarer og masser af spørgsmål ind, på JordemoderCana.dk. Alle steder. Jeg er fyldt op af kærlighed og jeg håber vitterligt, at I kan mærke at jeg gør mit aller, aller bedste for at sende bare en lille smule af det ud til jer!
Sommeraftenerne er stadig lyse og tilnærmelsesvist lune og jeg bliver hele tiden benovet over, hvor søde, seje og hjælpsomme I, der læser med hos mig, er.
Som for eksempel da Kathrine, som læste med i går, kom mig til undsætning i forhold til de støvler så mange havde forespurgt informationer på, som jeg altså ikke anede en fløjtende fis om, andet end at de var flotte.
Det skulle vise sig, at jeg var umanerligt tæt på, fordi jeg (her) viste flere fine støvletter fra samme mærke, som Katrine skarpt har bemærket at støvlerne på billedet til venstre (og egentlig også højre) altså er fra. Herlighederne er fra Vagabond og skulle efter sigende være både gode at gå i og ikke-larmenede, for dem der er mest til dén slags. Som altid, kan I komme direkte til en webshop og de seje støvler, ved at trykke på billedet.
Det er mægtigt at se, hvordan flere af jer kommenterer på hinandens kommentarer og hvordan I hjælper hinanden med vejledning og gode råd; hvadenten det handler om skoshopping, neglelaksfjerner, putteritualer eller alt muligt andet. I like it a lot (!) og jeg håber at I, sammen med mig, vil nyde denne næstsidste sommeraften til fulde, med lige præcis dét og dem, I bedst kan lide.