Er det virkelig så længe siden?!
Imens jeg i aftes sad i mit køkken og forsøgte at nyde roen og det faktum at min mand lå og sov jetlag ud, inde i rummet ved siden af, steg varmegraderne i vores fælles gårdanlæg, hvor nogle søde piger holdt opvarmningsfest til en bytur, hvor i hvert fald én af dem, havde en date med en eller anden snap/tinder-fyr, som han ad flere omgange vidst blev omtalt.
Muligvis er det fordi jeg stadig er nytilflytter til byen og fordi jeg er gudsbenådet med børn som sover godt om natten, at jeg synes det er helt vildt hyggeligt! Jeg bliver kastet lige tilbage til tiden hvor jeg tog timelange bade og spillede jeg-har-aldrig i et væk; noget jeg i virkeligheden ikke synes ligger særligt langt tilbage. Højst fem år. Måske seks. Men så heller ikke mere.
… Indtil pigerne satte denne her “herregrinern, gamle sang” på, som nogle piger, fnisende sang med på, imens andre knækkede sammen af grin flere gange, over hvor mega syret sangen var. Sangen, som så var Johnny Deluxes Elskovspony. Som alle kender.
Eller altså, alle i min generation kender.
Fuck. Fuck. Fuck. Flere af pigerne havde aldrig hørt sangen før. Den sang som kørte på repeat til gymnasiefesterne. En ungdomssang.
Jeg troede kraftederme da stadig, at jeg var ung! Helt ærligt.
Okay, der var godt nok lige ham der den 18-årige til Broager Ringridning, som rent faktisk vovede – i en diskussion om hvad kvinder vil have – at argumentere med, at kvinder i hans generation altså ikke gad have intelligente, empatiske og sjove mænd, som jeg stort havde siddet og forsøgt at belære det mandlige publikum med. Han mente de ville have store guns og Mokais. Nuvel, dét skal vi slet ikke diskutere; pointen var, at han mente at vi tilhørte forskellige generationer, hvortil jeg brød ud i hånlig latter og en forvisning om, at han og jeg, altså var samme generation; jeg har bare fået børn.
Undskyld, Simon. Du havde ret. Vi er ikke samme generation.
Jeg er blevet gammel i forhold til “de unge” og det skal jeg lige lære at forholde mig til. Imens jeg glæder mig over, at jeg slipper for at drikke mo(-derne technobajer-)kai. Hah!