Gratis fragt ved køb over 499 DKK

Da jeg forleden skrev mit første indlæg om, hvilken kjole jeg mon skulle erhverve mig til formålet at få mig til at ligne en lille million, når Thomas og jeg til Oktober skal holde bryllupsfest, kom der overvældende mange kommentarer og input til mit kjolevalg. Det eneste I stort set var enige om var, at det var noget pæne kjoler jeg havde fundet frem. Også selvom et par enkelte slet, slet ikke mente at jeg kunne bruge dem som bryllupskjoler. Men for pokker, hvor var det skønt med alle Jeres tommelfingre op eller ned og Jeres søde ord med på vejen.

Derfor har jeg vovet mig ud på dybt vand og fundet endnu flere – og måske endda endnu smukkere kjoler frem. De er så billige allesammen, at det næsten er helt pinligt. Også selvom der skal betales moms og importgebyr. Til gengæld kommer de altså fra Asien, så hvis jeg skal gøre mig forhåbninger om at få én hjem i tide, skal jeg formentlig til at svinge dankortet.

Derfor, d’damer – hvad synes I? Jeg er nok efterhånden gået lidt mere over mod det “rigtige” brudekjole-look. I hvert fald er det helt klart de lyse champagnefarvede kjoler, der drager mig mest.

I kan klikke på de enkelte billeder, for at komme direkte til kjolerne, hvor der er flere billeder (og chokerende lave priser!).

Skærmbillede 2015-08-17 kl. 13.22.02

Skærmbillede 2015-08-17 kl. 12.58.46

Skærmbillede 2015-08-17 kl. 13.00.08

Skærmbillede 2015-08-17 kl. 13.23.41

Skærmbillede 2015-08-17 kl. 13.08.18

Okay, den sidste kjole skal det helt sikkert ikke være, men jeg kunne ikke lade være med at vise Jer den. Udelukkende fordi jeg er fuldstændigt målløs over, at man kan få en kjole som denne for under 500 kroner! Okay – plus moms og importgebyr – men alligevel.