Fordi jeg i aftes pludselig blev så forhippet på at berette om muligheden for at vinde en rejse for to til Thailand i to uger (læs mere og deltag HER), glemte jeg helt at svinge et billede indover af min nye absolutte yndlingsnederdel, som I kan se ovenfor, på det ganske ærlige “på-vej-hjem-fra-legepladsen”-billede.
For første gang i min tid som mor, er det lykkedes mig at få ben i en væsentligt mørkere farvetone end min sædvanlige “brækket hvid med blågrønne klodsethedsplamager” og jeg er derfor sprunget hovedkulds med på rosa-moden. Jeg elsker farven, men har altid tidligere følt mig en lille smule kejtet med direkte associationer til marcipangris, når jeg iklædte mig den.
Sammen med den yndigste rosa, har jeg fundet den perfekte nederdel, som gør nogenlunde det samme gode for figuren som en høj slids, bare uden at vise et kæmpe stykke med bart. Det er rent win, hvis man er typen som helst ikke viser lår (eller lange flapper) på legepladsen. Eller nogle som helst andre steder, for den sags skyld.
Nederdelen fra Filippa K, som lige nu er nedsat med 25% HER, er skøn både tilsat lidt mørkeblå, eller, som på billedet, med lidt mønster, ligesom skjorten jeg forøvrigt har købt i Zara i Los Angeles – lignende findes HER, hvor jeg særligt er pjattet med de mønstrede Heartmade-skjorter, som efter min mening er perfekte både til sommer, efterår og vinter – og når man bruger dem så meget, synes jeg faktisk at prisen er helt rimelig. Skoene er købt på et loppemarked i Hamborg, men lignende kan findes HER – nogle af dem næsten ligeså billige som på Deutsche Märkt.
… Og til Jer, som stadig sidder og tænker på, hvordan pokker det kan gå til, at mine ben for første gang i årevis har taget imod lidt farve – den noget sporadiske sommer til trods – vil jeg bare lige minde om, at jeg tilbragte hele juni og mere til, i Los Angeles, hvor solen altid skinner og bliv-brun-uden-solen-cremerne står forrest på alle hylder i supermarkedet 😀
Ha’ en dejlig tirsdag!