Selvom jeg er vant til at han er meget væk hjemmefra, så savner jeg nu min mand lidt ekstra meget, når han sådan befinder sig på den modsatte side af atlanten. Når jeg véd, at han ikke bare lige kan komme hjem.
Heldigvis er han i denne ombæring kun væk indtil i morgen tidlig, hvor jeg har fået den fikse idé, at jeg skal have ham overtalt til at hjælpe mig med at slæbe en masse flyttekasser med tøj ned på Rådhuspladsen, hvor der er Fashion Exchange, som kort fortalt går ud på, at man tager sit lækre, aflagte tøj under armen, afleverer det i indgangen, hvorefter man får derefter lov til at gå ind på markedet, hvor man så kan tage lige præcis dét tøj man gerne vil have, med sig hjem. Ganske gratis. Bytte-bytte-købmand og ingen står og løfter tommelfingre eller holder øje med om man tager mere end man giver. Det kan man nemlig, fordi der selvfølgelig også er sådan nogle som mig, som – hvis jeg får Thomas overtalt til at hjælpe – kommer med virkelig, virkelig meget tøj, uden at ville have så meget retur. Måske en ny kjole, hvis jeg kan finde en. Og nogle skjorter.
Alt i alt synes jeg det er et meget fint koncept og jeg håber, at alt det tøj som ingen havde brug for, eller som alligevel ikke passer når man kommer hjem, bliver venligt doneret til genbrug rundt omkring. Allerhelst ville jeg gerne give alt mit til genbrug, men med tanke på hvor meget jeg har spenderet på alt det tøj, som lige nu ganske uhensigtsmæssigt opholder sig i vores kælderrum af den simple årsag er der ingenlunde er plads til det i lejligheden, så kan jeg simpelthen ikke få mig selv til at give det væk, uden at få bare en lille bitte smule retur. Det er vidst god karma med forbehold. Men trods alt god karma.
Jeg håber vi ses!