På legepladsen i dag, var der en far der råbte i vildensky af sit barn, og en mor – til et andet barn, vel at mærke – der råbte til ham, at han ikke skulle råbe. På alle måder uhensigtsmæssig adfærd, som for mig, var temmeligt voldsomt at være vidne til. Jeg anede ikke hvad der var gået forud, men jeg kunne mærke, at jeg hurtigere end en hveps i en dåsecola, fik skabt mig et billede af mandens dårlige forældreegenskaber, på trods af at jeg kun oplevede det lille øjebliksbillede. Jeg holdt med kvinden, som stod op for børnene.
Lige indtil jeg kom i tanker om den artikel, jeg faldt over tidligere i dag. I kan selv læse artiklen HER.
Artiklen er skrevet af en forurettet mor, som jeg synes på mange måder rammer plet lige ned i, at vi skal huske at være ordentlige ved hinanden. Vi skal huske, at vi ikke er eksperter i hinandens liv og at alting altid er taget ud af en kontekst. Fuldstændigt som episoden på legepladsen i dag. Jeg aner ikke hvad der er gået forud og i stedet for at dømme, burde jeg måske nærmere have tilbudt min hjælp, hvis jeg syntes det var synd for børnene.
Forfatteren af artiklen er træt af “perfekte mødre” og disses, muligvis velmenende, men nedladende kommentarer på diverse sociale medier.
Hos mig selv, her på domænet, har jeg til dato været forskånet for nogensinde at have følt mig mindreværdig forårsaget af Jeres kommentarer – I er sgu altid nogle vaskeægte gutterkvinder, som har min ryg og står klar med store mængder af både opmuntringer og skulderklap, som I gavmildt sender i min retning.
Jeg håber I ved at jeg er pjattet med Jer og jeg er meget, meget taknemmelig for, at det netop er Jer der læser med her hos mig. Thank y’all, ladies!
Derfor vil jeg anbefale Jer at læse artiklen; fordi jeg tror I er enige. Fordi vi skal huske at være ordentlige ved hinanden – også dem af os, som er mest udfordrede og som derfor måske i virkeligheden, har allermest behov for det.