Nogen skrev, at jeg enten måtte være umanerligt klodset, eller have verdens mest uheldige telefon.
Jeg vil til en start vove den påstand, at min telefon rent faktisk nærmere er verdens mest heldige – den har nemlig nu to gange, på noget der minder om en måneds tid, overlevet at blive gennemblødt af vand. Altså, vi snakker drivvåd, med et dryppende simkort og en telefon der alligevel – i hvert fald indtil videre – har holdt efter en omgang risposetørring. Det er sgu held, der vil noget.
Til gengæld må telefonens positive status på held, betyde en bekræftelse af påstanden om, at jeg skulle være særligt klodset.
Den er god nok.
Nogle gange er det som om jeg ikke passer ind i mit lange hylster af en krop. Jeg har altid mindst tre blå mærker og fjumrer ofte – ganske utilsigtet – rundt som en anden halvfuld gadegøgler. Det er, når jeg tænker over det, virkelig et under, at nogen engang kårede mig til Miss Danmark – medmindre selvfølgelig, at det var fordi de havde set Agent Catwalk lidt for mange gange og håbede på, at jeg ville udvikle mig på samme måde som Sandra Bullock, der i løbet af filmen endte med både at blive poleret og graciøs. Det skete ikke for mig, men til gengæld kan jeg så meget andet og mine drenge kan godt lidt mig alligevel.
Det er vidst bare mit forhold til min telefon, jeg primært skal have arbejdet på. Måske noget parterapi eller en gymnastik-eller-yoga-time (til mig!) kan hjælpe, for jeg nægter altså at proppe den i et vandtæt cover. Det er under lavmålet, selv for en klumrian som mig.
Og se så lige ham her – sådan har han set ud dagen lang. Et stort smil!