Om en eneste lillebitte uge kommer det svar jeg har ventet på i over et år – og i særdeleshed de seneste 4 1/2 måneder, siden jeg sendte min motiverede ansøgning afsted. Svaret på om jeg er blevet optaget på psykologi på Københavns Universitet, kommer om præcis en uge fra i dag.
Ærligt talt, så er jeg temmeligt nervøs for svaret.
Jeg har puklet, arbejdet og svedt over den ansøgning, som ligger til grund for, om et udvælgelsespanel forventer, at jeg er blandt de 45 mest kvalificerede og motiverede af alle de mange, formentlig over tusinde ansøgere. Det er en ret lille chance, sådan helt objektivt set. Alligevel tror jeg faktisk – med mine Pippifornemmelser, som altid følger mig tro – at jeg kommer ind og det skræmmer mig ærligt talt også en smule.
Alle ansøgere til de videregående uddannelser sidder lige nu, præcist som jeg, og ved, at der kun er en eneste lillebitte uge tilbage, inden det forestående – og hvis man kommer ind, de forestående mange – år, bliver determineret. Afgørelsens dag. Eller i hvert fald afsløringens. Løftet af fremtidens slør.
Uanset hvordan udfaldet bliver for mig, glæder jeg mig. Jeg glæder mig til at vide. Jeg glæder mig til visheden om, at jeg enten er – eller ikke er – kommet ind. Jeg glæder mig til, at jeg ikke længere skal tvivle. I hvert fald ikke på det.
Uanset udfaldet véd jeg bare, at jeg har noget rigtigt godt i vente. Det er som om luften er tyk af gode fornemmelser og jeg vil omfavne hver og en af dem jeg møder på min vej.