Halle-freakin-lujah! Efter alle Jeres lovninger om god karma, ditto krydsede fingre og en skindød iPhone grundigt indpakket i ukogte ris i 32 graders californisk varme, er miraklet sket.
Den forsinkede førstehjælp skulle vise sig at være yderst effektiv og jeg er nu den (enormt glade) indehaver af en tilsyneladende velfungerende vandskadet iPhone 6, som fraset en mørk plamage på skærmen, fungerer upåklageligt.
Hold nu kæft, hvor er det fedt at jeg, som I kan se et lille udpluk af ovenfor, stadig har mine billeder!
Jeg var i går så frustreret, at jeg imens jeg fra computeren skrev mit indlæg, slet ikke havde fantasi til at tænke mig værre ting, som kunne ske på en strand, end en smadret ny telefon. Takket være nogle stykker af Jer, er jeg nu – selvfølgelig – helt med på, at jeg, i “det-værst-tænkelige-scenarie”-perspektivet, var ret heldigt sluppet, uanset om telefonen var begyndt at virke igen eller ej. You ladies, nogle gange er der måske en lillebittemikro rest af den dramaqueen som mine teenageår bar præg af. Sorry!
Men altså, lad mig nu lige slå fast, at jeg bare er helt vildt glad for, at jeg kan forfatte dette indlæg på min taskesø-ramte telefon, imens jeg bladrer billeder igennem fra de sendte fem-seks år af mit liv. (Også selvom det betyder, at jeg nu skal tage stilling til hvordan pokker jeg så bedst sikkerhedskopierer de knap 7000 billeder, som altså fylder både i hukommelsen på min telefon og i mit hjerte).
Jeg har så meget optur, at det nærmest summer i mine fingre og kriller en smule i maven. Somehow, næsten som en forelskelse, omend jeg faktisk syntes det var ret dejligt at bruge et helt døgn uden telefon. Som er virkelig lang tid for en (tilnærmelsesvist afhængig) som mig.
Faktisk vil jeg overveje at gøre det lidt oftere; tage på farten uden min højtelskede livline, som ellers altid er parat til at forevige, kontakte og diskussionsafslutte. Det er ret fedt at (kunne) være fri af den af og til, tror jeg.
Hvad siger I? Er der nogen som har erfaringer med at lade telefonen ligge hjemme, når I tager ud?
Umiddelbart tænker jeg, at det i virkeligheden er ganske upassende for en bette blogger som mig, som ofte fotodokumenterer det meste af min dag – både til minder og til fremvisning – men på den anden side, så formoder jeg, at de fleste som læser med her, trods alt ikke er her på grund af billederne (som jo til stadighed er amatørbilleder taget med den telefon, som jeg overvejer at løsrive mig en lillesmule fra), men på grund af det – og måske endda måden – jeg skriver. Det håber jeg i hvert fald!
Så altså, måske en ugentlig – eller i hvert fald månedlig – telefonfri dag, tænker jeg er et realistisk mål.