Når der udstedes valg i Danmark, er det som om, at der på både traditionelle og i særdeleshed sociale medier, bliver givet grønt lys til, at en masse mennesker giver hinanden fuck-fingre i hobetal. Og ved I hvad, jeg er træt af det. Jeg er træt af, at vi (åbenbart) skal nedgøre hinanden for at ophøje os selv. For mig at se, en taktik, som får negativ værdi.
I min optik er alle mennesker i udgangspunktet lige. Vi består af nogenlunde det samme materiale, men med vidt forskellige vilkår, muligheder og sociale rammer. Uanset om vi så er kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister, socialrådgivere, frisører, jordemødre, direktører eller rockmusikere. Vi er alle lige værdige.
Nogle vil sige, at hver er sin egen lykkes smed. Jovist, mange er. Os med de gode ressourcer er i særdeleshed. Men hvad så med alle dem, som ikke har ressourcerne? Skal vi lade dem være deres egen (u)lykkes smed? Selvfølgelig ikke, synes jeg. Vi er alle lige værdige. Også selvom nogle af det ”os” vi betegner i vores samfund, er både ressourcesvage, marginaliserede, psykisk syge, stofmisbrugere eller hvad der end måtte gøre sig gældende, som binder dem til bunden af vores samfund.
Derfor vil jeg gerne hjælpe de mennesker, som ikke har de samme privilegier som jeg selv. Dem, som ikke formåede at tage en uddannelse. Dem, som følte sig – og var – udenfor. Dem, som ikke klarede sig helt så godt, som sådan nogle som mig. Dem vil jeg gerne give en hånd. Kun sådan kan jeg føle mig rig. Rig i mit hjerte, hvor rigdommen for mig at se skal findes.
Hvis vi som samfund, vil være rige, er vi nødt til at hjælpe vores svageste. Både som nationalsamfund og globalsamfund. Som min mand skrev på sin facebook forleden ”Nogle mennesker er så fattige, at det eneste de har, er penge”. Det rammer hovedet på sømmet, synes jeg.
Derfor, skal vi nu ikke droppe de føromtalte fuck-fingre og i stedet få hovedet ud af egen mødding og omfavne hinanden og verden, som jeg tror det er tiltænkt. Med kærlighed, accept og medmenneskelighed. Jeg ved i hvert fald godt hvor mit kryds skal sættes. Også selvom det er et farligt besvær at skulle stemme, når man befinder sig på den anden side af jorden, men so be it. Jeg vil gerne give mit bidrag mod et forhåbentligt godt valg, af gode mennesker.