Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert!
Takket være min absolut yndlings-stærke-pige, Pippi Langstrømpe og citatet ovenfor, har jeg igen i dag sat næsen højt op mod, at jeg (selvfølgelig) kommer ind på psykologi på Københavns Universitet. Jeg kan godt!
For hun har jo i mange tilfælde ret, hende Pippi. Hvis man bare går til opgaven med en tyrkertro på, at man med snilde kan løse den til perfektion, så er det altså min erfaring, at det i langt de fleste tilfælde lykkes. Måske ikke til perfektion, som for eksempel da jeg, for mere end ti år siden, satte min første hylde op.
”Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert” tænkte jeg.
Ganske rigtigt, klarede jeg det. Oven i købet uden at ødelægge hverken væggen eller den boremaskine, som kollegiets vicevært, helt uvidende om min manglende håndværkererfaring, havde lånt mig. Bevares, man kunne formentlig ikke opbevare hverken glaskugler eller hoppebolde direkte på hylden, uden de ville falde ned, men hvem gør egentlig også det? Hylden var – til mine behov og ikke mindst mit ambitionsniveau – mere end bare almindeligt god. Med det, vil jeg ønske Pippi et begejstret tillykke med de 70 år og håbe, at hun får lov at leve i mindst 70 år endnu. Hvis nogen kan, så kan Pippi.
Og så snakker vi ikke om, hvad der mon var sket, hvis Pippi mødte Thomas Blachman.