I morges, da regnen silede ned og skyerne hang tungt udenfor vores vinduer, tog jeg drengene under armen og kørte i svømmehallen. Hvor jeg, trods et allerede lidt pænere maveskind end for fire uger siden, som jeg skrev om i mit forrige indlæg, iførte mig badedragt. Det er nu engang mest praktisk med et par børn under armen, at være sikker på at alt bliver på sin plads, som jeg af bitter erfaring ved, kan være svært at sørge for, iført bikini.
Svømmeturen var fantastisk. Drengene var glade og jeg pådrog mig med et smil, rollen som levende klatretårn, vandmølle og svømmeluffe. Når jeg kiggede rundt, så jeg lutter storforelskede smil, børn og forældre imellem. Jeg tror en svømmehal sådan en søndag formiddag må være højborg for forelskelse, fordi alle børn er så skide fantastiske og vi forældre er “tvunget” til at se det, for vi skal holde øje med vores børn i vandet. Ingen smartphones, kameralinser, aviser eller kaffekopper der lige skal drikkes, at gemme sig bag. Bare godt nærvær med børnene. Det er næsten magisk.
Derfor var jeg, da vi igen gik mod omklædningsrummet, gladere end et barn, som får sin allerførste candyfloss i et skolskinsfyldt Tivoli.
Ud under bruseren, et hurtigt “hej” til min sidekvinde og vaske vaske vaske – men hov, overfor os, stod en kvinde, med at par børn om anklerne, og barberede sig. Jeps, hendes tilsyneladende ubarberede ben, fik sig lige en ordentlig tur, imens jeg tænkte, at hun sør’me måtte have haft travlt derhjemme, siden hun ikke havde nået lige at ordne det hjemmefra. Stakkels kvinde. Lige indtil hun også begyndte, ufortrødent, at fjerne de lange trussekantstjavser. Hun barberede sig i skridtet, I ved, sådan med godt spredte ben, foroverbøjet og fuld hammer på skraberen, lige der under den midterste bruser i fællesbadet, med sine egne drengebørn ved sin side og mine, lige overfor.
Jeg var – og er – målløs!
Havde hun ikke haft sine børn med sig, havde jeg formentlig smidt hende en lille hentydede joke, om at vi da måtte håbe at svømmehallens afløb kunne klare sådan at få en halv islandsk sweater dynget ned over sig. Men nu var hun desværre ikke alene afsted, så jeg holdt min mund. Sammenklemt, hårdere end Kong Salomons døtres kyskhedsbælter.
Bevares, jeg har tidligere oplevet kvinder som barberer sig i fællesbadet, men det har altså været purunge kvinder, i et fitness-center, hvor børn og unge under 16 år ikke er tilladt adgang. Teenagekvinder, som formentlig endnu ikke er blevet sådan rigtigt gode til at reflektere over andre menneskers behov og ikke mindst grænser. En kategori, som damen i svømmehallen ikke på nogen måder gik ind under. Mest af alt, virkede det som om hun synes det var helt fint. Og det var det måske også. Måske er det bare mig der er snerpet, men jeg gider faktisk ikke træde rundt i andre kvinders afbarberede kussehår! Endnu mindre, gider jeg sætte min baby i det. Jeg synes det er ulækkert og uforskammet og jeg håber, at I – hvis jeg ikke er helt afsporet – vil dele indlægget, til kamp mod kropsbarbering og kussehår i badevandet, i fællesbadet. Hvis det er så vigtigt at få fjernet kropsbehåringen inden svømmeturen, så fiks det hjemmefra og lad søndag formiddag i svømmehallen være en kærlighedsfest, frem for en se-mig-jeg-er-glatbarberet-fest.
Og nej, hun havde ikke trusser på, som min tegning indikerede. Jeg synes bare det virkede lidt voldsomt, at tegne en fremmed kvindes kønsorganer.