Okay, i dag savner jeg min mand. Ret meget, faktisk.
I dag er som regel dagen hvor han kommer hjem. Efter fire dage væk hjemmefra. I dag kommer han bare ikke hjem. Han er stadig i Zambia, hvor han spiller musik med deres nationale superstjerner, laver tv-optrædener og bliver filmet til den dokumentarfilm han er i gang med at lave. En dokumentarfilm som jeg forøvrigt tror, bliver både smuk, rørende og enormt vigtig for afstigmatiseringen af udsatte, marginaliserede folkegrupper.
Og altså, når jeg tænker på at min mand kan det, så savner jeg ham lidt ekstra. Min verdensmand. Min sønderjyde. Min københavner.
Huset, som jeg efterhånden har tudet jeres ører fulde med, er stadig ikke solgt, men vi – eller altså vores ejendomsmægler – holder åbent hus på mandag, 2.påskedag, klokken 13-14 og jeg håber inderligt at der kommer nogen. Nogen som vil falde pladask for vores helt særlige hus. Nogen som gerne vil købe det. Nogen som kan se sig selv få et godt og dejligt liv her i vores smukke landsbyidyl. Nogen som kan hjælpe os på vej et skridt nærmere vores drømme om at komme tilbage til København, hvor jeg forhåbentlig starter studie til efteråret. Det skal lykkes og jeg er sikker på at det kan – der skal bare lige komme nogen og se huset. Nogen som kan se hvor pissesejt, smukt, enestående og vidunderligt det er.
Det er ingen hemmelighed, at jeg elsker vores hus. Hvis jeg kunne flytte det med rundt på vores eventyr, havde jeg gjort det. Og okay, jeg er måske også en kende ekstra melankolsk lige i dag, hvor jeg jo altså savner min mand. Meget. Alt bliver bedre igen i morgen. I hvert fald på mandag, hvis nogen kommer og viser sig at være de helt rigtige købere. Kryds fingre og spred gerne budskabet, ik’? Mandag klokken 13-14, på Mejerivej i Broager is the place to be, hvis man drømmer om en dejligt hus i provinsen.
Ha’ Jer en dejlig shoppe-slappe-dase-hygge-grine-lege-påske-lørdag!