Gratis fragt ved køb over 499 DKK

I kølvandet på en nu endegyldigt færdig og afsendt ansøgning til psykologistudiet, går det pludselig op for mig, at min mand har fødselsdag om 8 dage. OTTE. Ikke alene har han fødselsdag, men han fylder tredive. Uden at kende følelsen, forestiller jeg mig, at det må være ret stort at skifte årti fra 20’erne til 30’erne og jeg vil derfor – og fordi jeg elsker ham usigeligt højt – så sindssygt gerne finde den perfekte gave. Eneste lillebitte udfordring er, at jeg er på komplet bar bund. Så Thomas, hvis du læser med, så luk venligst øjnene fra nu! Det er Top Secret. I andre – keep reading, jeg har brug for jeres inputs.

Skal jeg give ham en oplevelsesgave ala dem HER 

thomasgave1

Eller skal jeg gå efter noget lækkert tøj, som fx det HER 

thomasgave3

Eller skal jeg hellere gå efter noget kærestetid, som fx det HER 

thomasgave2

 

Jeg synes det er megasvært at finde den helt rigtige gave – selvom jeg nu må indrømme, at jeg er blevet en lillesmule lun på ideen med par-wellness, fordi det selvklart betyder, at jeg bliver en del af gaven. Men er det mon en gave han vil blive glad for? Han ønsker sig ikke rigtig noget. I hvert fald ikke ud over et apple watch, som jeg af gode grunde ikke kan give ham. Ladies, hvad skal jeg finde på? Hvis I sidder derude med den helt perfekte (eller uperfekte) gaveide, så sig frem – alle ideer er kærkomne, for min hjerne er midlertidigt en smule på standby efter intensiv pasning af syg baby, et tårnhøjt blodsukker siden i går eftermiddag og hundredevis af gennemlæsninger af de samme to siders ansøgning. Hvad ville I vælge?

 – Affiliatelinks –