Arghmen hold nu op, hvor er det bare pissesejt at smide et spørgsmål ud til Jer og modtage SÅ meget respons. Tak! Jeg fornemmer at de fleste af Jer er helt nede med nogle flere indlæg, hvor jeg tager jordemoderkasketten på – og til I andre – hæng på, jeg LOVER at jeg ikke kommer til at drukne Jer i dem. Det vil komme et enkelt hist og pist – nothing further. En enkelt efterspørger desuden flere pinlige historier – that’s up to you ladies. Hvis jeg skal skrive om flere pinlige fødsels- eller graviditetsoplevelser, så send dem til mig i en privat besked på min facebookside, så strikker jeg et indlæg sammen.
For at skifte emne, så er jeg, nu hvor den bette herhjemme er syg, simpelthen så megataknemmelig for, at jeg er på barsel. Han har været nede med flaget siden mandag og for pokker man, tænk, hvis jeg skulle have været på arbejde. Godt nok har jeg en meget fleksibel leder og arbejdsplads, men det ændrer jo ikke på, at jeg kun har 1-2 barnets sygedage, som de fleste andre. Så ville det hedde omsorgsdage eller ferie. Det er fanderme noget røv, at bruge ferie på at passe syge børn, siger jeg bare. Derfor blev jeg også så ski’e glad, da jeg for nyligt læste denne artikel fra politiken, hvor politikere fra stort set hele salen, påpeger at der bør gøres noget markant i forhold til at forbedre familiepolitikken her i landet. Vi skal mulighed for at holde flere barnets sygedage.
Jeg er selvfølgelig klar over, at det forestående valg allerede nu ulmer under de tunge tæpper på Christiansborg, men jeg tænker alligevel at der må være noget reelt i det, når det ikke bliver brugt som kasteskyts partierne imellem, men når det er noget de er generelt enige om, vores kære folkevalgte.
Jeg stemmer klart for at de, som artiklen og flere politikere foreslår, kigger den svenske model godt efter i sømmene og forsøger at transkribere den, så den vil passe til danske forhold. Jeg mener, masser af fleksibilitet og mulighed for at holde barns sygedag(e), mod at man så “kun” får udbetalt 80 % af sin løn i den tid man er væk. Jeg synes det lyder rimeligt. Faktisk, kan jeg ikke se hvorfor jeg skal have hele min løn udbetalt, hvis jeg er derhjemme med et sygt barn hængende om halsen.
Det vil betyde, at færre børn kommer syge i institution, færre børn bliver derfor syge gentagne gange, færre vil ende med at have behov for at benytte de mange ekstra barns sygedage der bliver mulighed for at holde og jeg tror samtidig at det reelle sygefravær fra de danske arbejdspladser vil falde. For ærligt, jeg har engang stået med en røvsyg 1-årig derhjemme og en mand på tourne, med arbejdende bedsteforældre, som forøvrigt boede > 300 km væk og meldt mig syg på mit barns vegne. Ja, jeg har faket en halsbetændelse, fordi jeg ikke kunne overskue at skaffe pasning til mit syge barn. Don’t judge me too harshly. Jeg kendte ingen som havde mulighed for at passe ham – og selv hvis jeg havde gjort det, ville jeg sgu nok alligevel have haft megasvært ved at overlade mit syge barn til andre end min mand og vores allernærmeste. Og jeg ved, at jeg ikke er den eneste, som har smidt en falsk sygemelding, fordi vi ikke kunne overskue at barnets sygedag ikke varer indtil barnet er rask.
Så kære politikere, let røven og gør noget ved det, ik’? Det vil komme alle til gode – og for de 20 % arbejdspladserne sparer i løn, kan der jo så fint ansættes ekstra hænder, så beskæftigelsen også lige kan få et hak opad i samme ombæring.
Det var bare det. God lørdag aften derude – jeg vil ærgre mig over, at jeg spiste hele weekendens slikkvote i går, nu hvor jeg har måtte aflyse festivitas med skønne damer i aften, til fordel for at agere levende snotklud (som jeg by the way har verdens bedste tøjtip til, som I lige får en anden gang, ik’?) og bricanylpusher. To hell with it, vi har gudskelov pålægschokolade i køleskabet.