Esbjerg, din gamle luder – jeg er vild med dig!
Jeg er netop ankommet til det lille hotel jeg skal bo på det næste døgns tid. Her er smadder hyggeligt og folk er søde. Det var sgu lige før jeg inviterede receptionisten med ud på kaffe, så sød var hun.
Det er virkelig mærkeligt at være tilbage i en by, som engang var ”min”. Som jeg elskede, men flyttede fra og som jeg aldrig kommer tilbage til, sådan rigtigt.
Det er dejligt at være her og jeg er fuldstændigt psyked over, at jeg nu har resten af dagen til at gøre lige hvad der passer mig, inden jeg skal til dinner’n’drinks og corny dansemoves (ja, jeg kender ikke rigtigt andet – you know YMCA, Macarena og muligvis en bas-arm, er dansetrin jeg forstår).
Hotellet ligger lige i prutten af Esbjerg, så om lidt, vil jeg give mine negle en omgang lak og begive mig ud for at finde den der kop kaffe og måske et lækkert armbånd, som jeg pludselig har opdaget, at mit outfit til i aften mangler. OG JEG SKAL IKKE TÆNKE PÅ ANDRE END MIG SELV! Det er virkelig mærkeligt ikke at skulle tænke på mine drenge. Ikke engang aftensmad eller godnatsang skal jeg tænke på. Min undergode Thomas sørger for dem hele weekenden, imens jeg skal fulde mig. Bum.
Det er mærkeligt, på den helt vidunderlige måde.
Dengang jeg boede i Esbjerg, var jeg som jeg skrev om HER både studerende og bartender og jeg nød virkelig de år jeg havde her i byen, omend den periode i høj grad ligger lidt sløret hen, fordi jeg var ret fuld, det meste af tiden. Jeg anskuede byen fra et helt andet perspektiv end jeg forestiller mig, at jeg ville gøre i dag og det bliver vildt spændende at komme ud og snuse lidt til byen på en helt ny måde. Altså, en ny måde, indtil jeg forhåbentlig i aften står på en eller anden tjekket bar og dingler den i baren, sammen med en masse skønne damer. Derefter er det ligesom lidt det samme som i gamle dage, håber jeg.
Ha’ en dejlig, dejlig lørdag aften derude – til alle Jer der bliver hjemme på sofaen (ja, jeg lærte i går på min facebook-side, at jeg ikke kan kalde den divaen, så nu skal jeg nok skrive ordentligt) ha’ en hyggelig aften. Jeg skal nok tage én for holdet og forsøge at drikke en sjus for hver og én af Jer. Og hvis der så skulle sidde enkelt derude, som også skal danse i Esbjerg i nat, så kom over og få en kæmpekrammer, hvis I ser mig. Det ville være optur!
Pssssst… Så glemte jeg da at fortælle, at I – i dag og i morgen – kan få 20% rabat på ALT (minus de nye multifarvede bObles) hos legebutikken.dk med rabatkoden FORÅR. Kom direkte til siden ved at trykke på reklamen herunder (affiliate link)