Aldrig havde jeg troet det skulle overgå mig, men er I da helt stjampede, hvor er jeg vild med det her charter-koncept, familien Buttenschøn har begivet sig ud i.
Jeg sidder lige nu, på en balkon i – hvad der i hvert fald føles som – 28 grader og høj solskin. Min yngste dreng sover middagslur i skyggen, imens den store er til sin nye yndlingsaktivitet; to timer i selskab med hotellets øvrige 3-5 årige børn og nogle superengagerede guider. Og jeg drikker et glas iskold cava, imens solen kysser min vinterblege hud. (Okay, i virkeligheden måske tre-vintre-OG-tre-somre-i-skyggen-blege hud). What’s not to like. Vi bliver sørget for i hoved og ende og der er hele tiden nogen, som gør deres allerbedste for at vi – og i særdeleshed vores børn – skal have en god ferie.
Som jeg skrev om HER i går, er der så meget jeg i høj grad føler, jeg misser ud på efter jeg har fået børn; som for eksempel højkulturelle feriestudier eller storbyferier med shopping som hovedprioritet. Jeg misser ud på det, fordi jeg selv vælger at prioritere mine børns behov over mine egne. Det er nemlig dét jeg tror, sker med de fleste af os; helt uden at tøve, kommer vi til at prioritere andre højere end os selv, når vi får børn. Derfor er det simpelthen intet mindre end vidunderligt, når en hel ferie er tilrettelagt i børnehøjde. Det gør mit liv som mor nemmere. Det giver mig lov til at dase uforstyrret i solen i nogle timer – og hold nu kæft, hvor er det bare dejligt med lidt alenetid i selskab med min mand, ved højlys dag. Også selvom det er på en charterferie, sammen med resten af hr. og fru hakkebøf.