Jeg skyndte mig på badeværelset, for at smøre læberne ind i den rødeste farve jeg kunne finde. Ingen tid til neglelak. Jeg småløb igennem hele byen for at nå destinationen i tide, for hvis der er noget jeg hader, så er det at komme for sent. Det er så megakikset at være sent på den og jeg bryder mig ikke om at lade andre mennesker vente på mig, på den måde.
Jeg kommer til adressen, hvor der er flere indgange og mennesker over det hele, så jeg beslutter mig for at spørge de to fashionistaer som står udenfor og ryger.
”Øhm hej, ved I hvor det der “Flavors Inspire” er?”
De pegede nonchalant tilbage mod døren ”Derinde”.
Fedt nok. Jeg gik ind.
Stole, sal, filmlærred, house/lounge/whatever, smarte mennesker. Og mig. OMG. Hvad fanden laver jeg? Jeg føler mig totalt på herrens mark og jeg beslutter mig at stille mig lidt afsides for lige at lure stemningen. Ingen siger rigtigt noget, andet end de to fashionistaer, som viste vej. Måske er jeg kommet for tidligt, selvom jeg i virkeligheden først kom 2 minutter over mødetid. Det virker i hvert fald som om nogen går og gør klar. Eller pakker væk.
Jeg forstår ingenting og synes det er et virkelig mærkeligt event jeg er kommet til. Temmelig akavet stemning og jeg formoder at flere andre har det ligesom jeg, eftersom vi er flere, som står klistret til vores smartphones. Pludselig, imens jeg har godt gang i skriblerierne i mine noter, er der en pige som siger noget til mig. Først hører jeg hende ikke rigtigt, så hun prøver igen:
”ja, vi er jo ved at lukke ned, såeh….”
”Lukke ned? Det forstår jeg ikke” får jeg vidst sagt.
”Nårrrh, skal du til Flavors Inspire?”
Pisseflot, Cana!
Jeg var gået forkert. Goddammit! Det er så skide typisk mig.
Heldigvis var den søde pige så venlig at vise mig hen hvor jeg skulle være og hold nu op – så var der fashion for alle pengene. Masser af lækre upcoming brands og endnu flere lækre mennesker. Lækre lokaler og gode drinks. Og mig. I sneaks og røde læber.
Gudskelov var der en håndfuld søde bloggere, som jeg kunne koble mig lidt på, så jeg ikke skulle være pallealene i modeland. Det blev møghyggeligt og selvom alle de andre var smukkere, smartere og sejere end jeg, så følte jeg mig godt tilpas. Det var ret fedt og en møggod start på min allerførste modeuge.
Velkomsthilsenen i de smukke lokaler – mit navn stod med store fede bogstaver, lige midt på væggen! Hallelujah!
Kys fra Cana