Nogle dage går livet så stærkt, så det er lige før jeg ikke kan følge med. Særligt mine børns liv.
Jeg synes bare lige jeg har drejet to gange rundt om mig selv, siden Peter er blevet født. Det er gået så stærkt og han er pludselig ikke længere en lille fed baby, som ikke kan andet selv, end at spise, sove og fylde godt op i bleerne. Han er blevet en vaks fyr, som kommer rundt i bedste møvestil og som i dén grad er gået på opdagelse i verden. Det er helt vildt sjovt at opleve for anden gang.
Sidste gang var jeg så overoptaget af min baby, at udviklingen – så vidt jeg husker – slet ikke var ligeså voldsom at følge med i. Simpelthen fordi jeg aldrig tog øjnene (eller noget som helst andet) fra min baby.
I ved, det er ligesom hvis éns bedste veninde går på kur og smider en masse kilo, så kan det være svært at se, hvis man ser hende hver eneste dag, hvorimod det er mere tydeligt, hos hende, man kun ser sporadisk.
Hermed selvfølgelig ikke sagt at jeg kun kigger sporadisk på min baby. Men han er altså ikke den eneste som fylder mit liv, mine tanker og hele min bevidsthed. Han er en dejlig lille del, af hele pakken.
Hans nye, udforskende tilgang til livet, kræver også lidt nyt legetøj – og hooold nu op, hvor kunne jeg dog købe mig fattig i lækkert legetøj!
Heldigvis har vi gemt det mest basale fra Jens, men der trænger alligevel til at blive spædet lidt op. For eksempel tænker jeg ikke at jeg – eller altså, jeg mener selvfølgelig Peter – kan leve uden en retro gåbil. De er simpelthen så smukke og jeg har købt dem i et væk til andres babyer, lige siden jeg faldt over dem for et par år siden. De er den perfekte dåbs- eller 1-års-fødselsdagsgave, synes jeg.
De kan (selvfølgelig) købes i KærBolig i Sønderborg – eller online fx HER.
Jeg er helt pjattet med dem.
Okay okay, der går måske stadig lidt tid, før min store lille baby er klar til at ræse rundt på sådan en gåbil, men jeg tænker alligevel, at man vel aldrig kan være for lille til at få sin første sportsvogn? Uanset hvad, så går tiden åbenbart bare så hurtigt, så før jeg når at blinke med øjnene, er min lille baby formentlig både igang med at kravle, tale og gå.
Synes I damer derude ind i mellem også at tiden render af med Jer? Eller er det bare mig?
Kys fra Cana
Følg bloggen ved at trykke på nedenstående:
Indlægget indeholder affiliate links