Gratis fragt ved køb over 499 DKK

Og så var klokken pludselig 20 og jeg har ikke skænket bloggen en tanke i dag. Det er vel nærmest første gang, siden jeg startede den for snart 5 måneder siden. 

Der har været fuld knald på i Casa Buttenschøn – og oven på en af de der nætter, I ved, så har mit hoved været fyldt.

Gudskelov startede jeg dog dagen med lidt selvforkælelse i en frisørstol. Okay, who am I kidding, jeg startede dagen ud med et kæmpe stort krus kaffe med så meget mælk i, at det kunne bundes i et drag, hvorefter jeg kunne nyde den næste kop. Hos frisøren overvejede jeg om ikke jeg – for første gang nogensinde – skulle lade de lange lokker falde, til fordel for noget lidt mere babyvenligt. For ærligt, så er jeg ved at være træt af at have en knold ovenpå hovedet hver eneste dag.

Den søde frisør var ikke enig. Faktisk, sagde hun til mig, at hun ikke ville klippe alt mit lange hår af (op til en skulderlang page), før jeg kom og befalede det. Alene dét at jeg spurgte hende til råds, mente hun, ville betyde at jeg senere ville fortryde.

Jeg tror hun har ret.

Jeg har ikke siden jeg var 2 år gammel haft hår kortere end til et-eller-andet-sted-på-ryggen. Det er sgu vildt nok. Og jeg som gik og troede at jeg var noget af en vovehals, som ikke var bange for at prøve noget nyt.

Så ladies, hvad pokker skal jeg stille op med håret? Jeg nænner ikke at klippe det af, men er træt af min knold? Gode babyvenlige frisurer og opsætninger til halvlangt hår søges!

IMG_7606[1]

Kys fra Cana

Følg bloggen ved at trykke på nedenstående:

BLOGLOVIN

FACEBOOK

INSTAGRAM