Gratis fragt ved køb over 499 DKK

Nogle gange skal det bare gå hurtigt. Enten fordi man har travlt eller måske bare fordi kroppen har akut sukkermangel i januar måned, hvor slikskuffen er rungende tom og abstinenserne voldsomme.

Derfor er her måske verdens bedste opskrift på chokoladekage. En kage, som jeg på alle måder har et ambivalent forhold til. Jeg elsker den og hader den. Begge dele fordi den er så meganem at lave.

Here it goes:

VERDENS NEMMESTE CHOKOLADEKAGE:

Ingredienser:

2 spsk mel

2 spsk sukker

1½ spsk kakaopulver

1 æg

½ tsk vanillepulver/vanillesukker

½ tsk bagepulver

1 spsk smagsneutral olie

2 spsk mælk

Evt. lidt hakket chokolade

Fremgangsmåde:

Bland alle de tørre ingredienser sammen i en stor kop

Tilsæt æg, mælk og olie og rør godt rundt med en gaffel

Bages i microovnen på højeste effekt i 1½-2 minutter

Kagen tages ud og kan nydes direkte fra koppen; eller efter et par minutter, vendes ud på en tallerken og pyntes efter eget valg.

Voila – og velbekomme.

 

 

Ha’ en god aften – og husk at mad man indtager enten i smug eller stående, så vidt jeg er informeret, ikke feder!

Kys fra Cana

Hvis du har lyst, kan du følge med ved at trykke på nedenstående – så bli’r jeg glad

FACEBOOK

INSTAGRAM