Det sidste døgn har i dén grad stået i kærlighedens tegn. Jeg har været i København sammen med mine allermest elskede i hele verden. Jeg har shoppet sammen med én af mine allerdejligste veninder, hoppet i sengen sammen med mine børn, været til min mands afsluttende koncert for 2014 og så har jeg mødt et knaldforelsket par, som min mand havde den ære at hjælpe med et supersødt frieri. Vi har selvfølgelig også tilbragt formiddagen med en superlatte og lidt-for-dyrt brød på Emmerys.
Alt kørte.
Vi mødtes med én af min mands gode venner, en super sød homoseksuel fyr, med hang til gode fortællinger og store hjertevarme kram. Begge børn var velplaceret på hver sit lår hos mig og jeg må være ærlig og indrømme, at jeg lige et kort øjeblik var lidt ærgerlig over, at jeg vidst nok ikke havde fået læbestiften fra i går vasket væk, så jeg kunne se casually lækker ud, på det billede jeg ville ønske nogen havde taget af drengene og mig. Det var ét af de øjeblikke, hvor jeg er så megastolt over mine børn, mig selv og hele den situation jeg er en del af.
Altså, lige indtil mit lille barn fik fat i mit store barns glas med juice, som med ét sjaskede ud over hele bordet og lige ned i skødet på den intetanende storebror.
Flot! Og så lige imens man er i selskab med et virkelig dejligt, men nærmest komplet fremmed menneske, som altså på ingen måder har børn eller drømme om at få dem. Da slet ikke nu.
Skide flot!
Så dér stod vi, en dag midt i december måned, hvor regnen piskede ned og blæsten kunne vende paraplyer i et snuptag, med en dreng i gennemblødt tøj. På Emmerys. Uden skiftetøj – nogen har nemlig scoret sig nogle overordentligt mellemkoordinerede forældre, som altid har glemt det, man lige står og mangler.
For helved altså.
Det endte med, at jeg fik tøjet af min våde dreng og fik ham puttet godt, med lammeskind og babydyne, som meget belejligt, selvfølgelig var med i bugabooen.
Pludselig sad vi dér, i daggammel læbestift, fedtede briller, halvnøgne børn med spiderman på underbukserne og var meget langt fra det perfekte instagram-moment, jeg få øjeblikke tidligere havde befundet mig i.
Heldigvis var ingen kede af det og ingen sure på hinanden – til gengæld syntes den store, at det var megaskægt, at han måtte sidde pakket godt ind i den lillebitte bugaboo-barnevognskasse da vi skulle hjem.
Priceless.
Apropos priceless, så har min mand lagt et link ud til en lille hjemmevideo fra det supersøde frieri, som han tog del i går – find det HER.
Kys fra Cana
Hvis du har lyst, kan du følge med ved at trykke på nedenstående – så bli’r jeg glad 🙂