Gratis fragt ved køb over 499 DKK

Kender I det, når man på en og samme tid kan føle sig smækkerlækker og helt til hundene? Sådan fik jeg det i går. På baggrund af en kommentar – fra en 3 årig!

Vi havde besøg af nogle bekendte, som havde deres lille 3 årige datter med på besøg hos os for første gang. Vi rendte allesammen rundt og legede, snakkede og havde en smadderhyggelig dag. Da aftensmaden var ved at nærme sig spisebordet, fortrak jeg fra selskabet, for at gøre mig klar til julefrokost med mine søde kollegaer.

Efter at have dullet, nydt alenetiden og lavet en lillebitte trutmund til spejlet, stødte jeg – med selvtilliden i top – igen til de spisende, hvor den lille pige stirrede på mig og udbrød med store øjne:

HVOR HAR DU GJORT AF DRENGENS MOR?!

Det var helt vildt sjovt og helt vildt sødt – og helt vildt trist. Tænk at jeg tilsyneladende ser så tarvelig ud til hverdag, at man ikke kan genkende mig med kontaktlinser, rouge og krøller i håret! Den lille stakkels pige var seriøst forvirret og var flere gange nødt til at spørge sine forældre hvordan pokker det nu kunne passe at ”hende den nye fremmede dame” nu virkelig var den samme som moderen til hendes nye legekammerat.

julefrokostkærbo

M.Å.O.P.P.E.M.I.G.S.N.A.R.T.

Indtil det sker, vil jeg dog fejre at min baby har fået sin første tand. Måske med en lille kage.

God søndag aften.

Kys fra Cana

Hvis du har lyst, kan du følge med ved at trykke på nedenstående – så bli’r jeg glad 🙂

FACEBOOK

BLOGLOVIN

INSTAGRAM