Efter en hel kaskade af lidt brokkede indlæg, havde jeg i dag en plan om at smide et godt indlæg om hvor meget vi nu hygger os og elsker hinanden her i familien Buttenschøn.
Jeg havde mine små drenge med ved stranden, hvor vi samlede sten, løb om kap, tegnede i sand, tog selfies og forgæves forsøgte at slå smut. Det var den dejligste tur og vi blev trætte på den helt rigtige måde, med røde kinder og frie tanker.
Fryd!
Og så kunne jeg kraftederme ikke finde bilnøglen. Så der sad vi; børnene fastspændt i hver deres autostol og mig i totalt panik. Igen. For helvede også!
Ud med børnene og så afsti-afsted hen langs stranden, med blikket fast naglet nedad i håbet om at finde, hvad der føltes som, verdens mindste bilnøgle på verdens største strand. Tre gange. Frem og tilbage og ud på bådebroen og over det hele.
Selvfølgelig fandt vi den ikke.
Ikke før jeg, for anden gang, tømte bilen for indhold, hvor jeg fandt den i bilens bagagerum – under barnevognen, som vi i øvrigt ikke havde haft ude af bilen. Det er så skide typisk mig, når jeg rigtig føler mig allermest tjekket og med masser af overskud på morkontoen, så skal der ske et eller andet møgnederen. Velkommen til fru utjekket aka mortilto. For helvede også.
Hvis du vil læse flere historier om mine utjekkede kaskader, så kan jeg blandt andet anbefale denne HER.
Kys fra Cana
Hvis du har lyst, kan du følge med ved at trykke på nedenstående – så bli’r jeg glad 🙂