Oh my! Endnu et tabu-emne. Eller altså, det tror jeg det er, men jeg ved det faktisk ikke helt.
Jeg er faldet over en artikel om den smukke pige Kristina Pimenova. Hun er en russisk pige på otte år – og ja, så er hun model. Og åbenbart en meget dygtig én af slagsen. Hun har i hvert fald 1,8 millioner fans på facebook og 265.000 følgere på instagram. Profiler, som hendes mor styrer for hende.
Billederne er fra Kristina Pimenovas officielle instagramprofil @kristinapimenova2005
WOUWSA! Det er eddermamer vildt synes jeg. Og ærligt, så ved jeg ikke hvad jeg skal tænke. Hun er jo kun 8 år. Otte.
Der er selvfølgelig ingen tvivl om, at hun er en meget smuk pige, men på en eller anden måde, så er der altså noget der stritter i mig, når et barn skal have så mange fans – og så oven i købet på grund af sit udseende. Jeg forstår det ikke.
Alle børn er jo smukke.
Jovist er nogle mere billedskønne end andre, men ligefrem at sætte dem på en skønhedspiedestal, det forstår jeg sgu ærligt talt ikke. Hvorfor har nogen lyst til at følge et barn på grund af hendes udseende? Og endnu værre, hvorfor har barnets forældre lyst til at eksponere deres afkom på den måde? Jeg ville denundenlyneme være ked af hvis mine børn blev kendt verden over for at have et smukt ydre. Hvor er kernen? Hvor er alt det som er vigtigt? Personligheden og selvværdet?
Måske er jeg helt ude på et sidespor og ser spøgelser alle vegne, men jeg forstår det simpelthen ikke.
Grundlæggende forstår jeg slet ikke at der findes ”børnemodeller”. Min mand kender en caster fra et børnemodelbureau, som fortæller, at de ugentligt modtager over 50 ansøgninger fra forældre, som gerne vil have deres børn taget i betragtning som modeller. Altså 2500 om året. Det er godt nok mange. Og jo, jeg kan da godt forstå at forældre synes der børn er de mest bedårende børn i hele verden; for det er de sikkert også. På grund af deres personlighed. Den, som vi alle sammen i virkeligheden godt ved, er det eneste som tæller. Og tænk nu hvis barnet blev “superstjerne” som Kristina Pimenova. Gosh! Det kan jeg ikke tro, at nogen forældre er interesserede i. Eller hvad?
Selvfølgelig kan jeg godt sætte mig ind i, at det er dejligt når andre – især fremmede – kommenterer positivt på éns børns udseende, hvadenten det er i køen i supermarkedet eller på de sociale medier (som jeg selv gør i stor stil!), men jeg synes virkelig der er langt derfra og så til en direkte dykning af børns ydre med millioner af fans. Jeg synes det er vanvittigt at oprette profiler på diverse sociale medier på sine børns vejne, for at øge eksponeringen af deres udseende.
Måske er det i virkeligheden fint med børnemodeller og måske ser jeg som sagt spøgelser, men jeg kan ikke tro, at en dyrkning og eksponering af børnene som små smukke supermodeller, ikke gør noget skidt for børnenes selvopfattelse. Måske tager jeg fejl. Ja faktisk, så håber jeg at jeg tager fejl.
Hvad siger I derude? Er jeg helt på afveje?
Kys fra Cana
Hvis du har lyst, kan du følge med ved at trykke på nedenstående – så bli’r jeg glad 🙂