At blive mor er noget af det mest overvældende en kvinde kan udsættes for. På godt og på ondt. Sådan var det i hvert fald for mig. Derfor har jeg lavet denne lille liste med 10 ting jeg gerne ville have vidst da jeg skulle lære at være nogens mor – måske kan det tage lidt af presset, for den nybagte mor midt i søvnunderskud, kærlighedsoase og et ragnarok af hormoner.
- Hvis dine barselsgæster er så søde at spørge hvad I ønsker Jer i barselsgave, så bed om hjælp i hjemmet. Madlavning, støvsugning, tøjvask – you name it. Så du og din partner kan koncentrere jer om det lille nye familiemedlem.
- Forevig din guldklump – og husk at inkluder dig selv på nogle af billederne. Det er så trist hvis man flere år senere ikke har et eneste billede af sig selv sammen med sit afkom.
- Lad være med at lytte til alles velmenende gode råd. Lyt til dit hjerte og gør hvad der føles rigtigt for dig.
- Vær sød ved din morkrop. Det kræver en del arbejde at få den tilbage i form – og det er altså helt normalt. Ta’ det stille og roligt og brug i stedet tiden på at lære dig selv som mor og din lille baby at kende.
- Amning er helt klart nummer et, men modermælkserstatning er altså et helt fint alternativ. For rigtigt mange, er det er kæmpe nederlag hvis amningen ikke fungerer, men ro på; en god mor sidder ikke i mejeriet på 1.etage.
- Tag altid din baby op når den græder. Du kan ikke forkæle en baby.
- Hvis nogen tilbyder at passe din baby, så du kan slappe af, så slap af. Lad være med at ordne alle mulige praktiske ting – det skal der nok komme tid til. Senere.
- Det er okay hvis du ikke ubetinget elsker at være mor. Der er også ufede stunder. For alle.
- Lad være med at underminere faderens fantastiske egenskaber. Hvis du giver ham lov, kan hans tilknytning til baby blive ligeså stærk som din.
- Prøv – trods alt – at nyde den første tid som mor. Selvom det ind i mellem kan føles som om tiden står stille med søvnunderskud og lange bryster, så går tiden så megastærkt og pludselig er din lille baby blevet stor og selvstændig.
Kys fra
Kunne du lide hvad du læste, så tage et kig på min bog 40 Uger Efter – en kærlig håndsrækning til nybagte mødre lige HER.