Det har altså alle dage været én af mine absolutte hadeaktiviteter: gynækologbesøg. I hate it! Og jeg har egentlig en forestilling at sådan er vi rigtig mange kvinder, der har det.
Desværre, er gynækologer åbenbart også sådan noget der følger med, når man får børn.
”Værs’go her er din baby og din tid til gynækolog”
Mange tror, at jeg i kraft af min jordemoderuddannelse, er totalt nede med at sprede ben for fremmede. I deres øjenhøjde oven i købet. Men nej, det kan jeg så fortælle, at det er jeg overhovedet ikke. Jeg synes det er meganederen og jeg hader det. Altså, der kan jo på ingen måder være noget som helst fedt over at skulle smide bukserne, kravle op på briksen med numsen heeeeeelt ud til kanten og så ellers bare sprede løs og slappe goooodt af, imens nogen roder med metal og gummihansker forneden. No thanks.
I dag havde jeg alligevel en tid derhenne; det forfærdelige sted.
I det lille venteværelse – hvor man jo altså godt ved, at alle de andre der sidder der også skal ind og rages i underlivet – sad der allerede en god håndfuld folk. 4 kvinder. Og en mand?! Say whaat? Det var så megamærkeligt altså. Han sad ikke engang ved siden af en kvinde. Han sad der som om han selv ventede på at komme ind og få tjekket sin ”hooha”. Og jeg kiggede altså ret godt efter. Han var en mand.
Heldigvis kom jeg først ind, fordi jeg åbenbart slet ikke var vigtig nok til gynækolog, men derimod skulle ind til den gynækologiske sygeplejerske. Alright.
Hun var heldigvis sød – og læser af min blog! Shiiit, det var mærkeligt! Altså, ikke på nogen dårlig måde, men det er ligesom første gang jeg personligt bliver ”genkendt” af en læser. Og så oven i købet så af en, for hvem jeg to minutter senere skulle smide bukserne. Flot, Cana.
På én måde var det enormt befriende at den søde snakkesaglige sygeplejerske smed kortene på bordet og fortalte at hun vidste hvem jeg var; på den anden side havde jeg måske lige i den pågældende situation foretrukket så perifært et bekendtskab som muligt. Heldig- heldig- heldigvis var hun sød! Og jeg tror hun kunne li’ bloggen – og hold nu op, hvor er det fedt at møde nogen som kan li’ at læse det jeg skriver. Altså, sådan megafedt. I love it!
Og okay, det var i virkeligheden slet ikke så slemt, men tanken om at skulle derhen… Pyyyh!
Hvordan har I det med gynækologer? Er I mere cool?
Kys fra Cana
Hvis du har lyst, kan du følge med ved at trykke på nedenstående – så bli’r jeg glad