Lidt om lykke

I aftes, efter jeg havde kværnet en hel pose guldkarameller og brugt aftenen på skiftevis at overveje at tænde fjernsynet og på at kigge på de samme mange posts på facebook om “se-mig-jeg-drikker-juleøl” eller “se-mig-jeg-drikker-ikke-juleøl”, så besluttede jeg – som jeg selvfølgelig gør hver dag, før eller siden – at gå i seng.

Jeg fik tisset af (i ved jo hvad der kan ske hvis jeg glemmer det; ellers kan I læse om det HER), børstet tænder og alt det der aftenhejs. Jeg gik ind i soveværelset og blev overvældet.

Overvældet af lykke.

Der lå de. Mine to vidunderlige drengebørn. Peter i sin tremmeseng ved siden af min plads i dobbeltsengen. Jens slænget nonchalant hen over min pude.

Mine drenge.

Dem, som Thomas og jeg har skabt af kærlighed.

Dem, som Thomas aldrig havde turdet håbe på at han ville få.

Dem, som jeg har groet, inde i min krop. Lige under mit hjerte.

Dem, som definerer vores familie.

Dem, som definerer mig som mor.

Dem, som lader mig mærke lykkefølelser, jeg ikke troede, var mulige.

Dem, som gør, at jeg hver dag kæmper. Kæmper for det gode, for deres fremtid, for lykken.

Mine børn er det dyrebareste jeg har og jeg er evigt taknemmelig for at have været så heldig at have fået lige netop de to. De to individer, som på hver deres måde beriger mit liv mere end jeg nogensinde havde turdet forestille mig.

De to, som har gjort Thomas og jeg til det stærke, unedbrydelige par vi er i dag.

Lykken kan være så simpel og viser sig i de smukkeste glimt. Jeg tror det allermest handler om at opdage dem og tillade sig at se, nyde og være i netop de øjeblikke.

Kys fra Cana

Hvis du har lyst, kan du følge med ved at trykke på nedenstående, så bli’r jeg glad 🙂

FACEBOOK

BLOGLOVIN’

INSTAGRAM