Der var engang hvor jeg havde et maveskind så stramt som skrællen på en umoden banan. Det var også dengang jeg repræsenterede Danmark ved en international skønhedskonkurrence og debutterede i Aftenshowet iført bikini. Det var dengang min krop var ung. Mine somre taget i betragtning, bilder jeg mig egentlig ind, at min krop stadig er ung, men når jeg kigger mig i spejlet, kan jeg se at det ikke er rigtigt.
Efter to graviditeter hvor jeg begge gange blev stor som et hus, holdt maveskindet ikke. Jeg fik så megamange strækmærker, at selv det halve, havde fået Scarface til at blive bange!
Strækmærkerne i sig selv er jeg egentlig cool med, men for fanden altså, min hud er jo blevet for stor! Selvom jeg sidder hjemme i sofaen og bliver mere og mere tyndfed, så har jeg smidt alle mine graviditetskilo og er næsten tilbage på missdanmarkvægten. Dunken er minimeret og mine ben kunne af og til forveksles med storkens. Men mit maveskind er for stort. Huden hænger og jeg er pisseked af det. Jeg er ked af at min krop i den grad ser gammel ud. Brugt, endda.
Og når så oven i købet de sociale medier – som jeg ellers elsker – flyder over med ”se min krop, hvor flot den er her fire dage efter jeg har født” så brækker jeg mig en lille smule i munden.
Tillykke med det. Godt for dig. Pralpralpral.
Okay, jeg havde garanteret selv gjort det samme, hvis jeg havde været så heldig at have god elastik i maveskindet, men nu hvor jeg ikke har, så bliver jeg simpelthen så ked af det. Ked af det over at læse kommentarer som ”Hvor er det bare godt klaret”. Undskyld at min krop åbenbart ikke klarede opgaven ligeså godt. Undskyld den fejlede. Undskyld at jeg nu resten af mine dage skal liste rundt i svømmehallen, så ingen opdager at maveskindet blævrer. Undskyld jeg åbenbart ikke var ligeså god som dig.
Jeg er selvfølgelig klar over at det er mit eget mindreværd den er gal med – ingen andre; for jeg mener det selvfølgelig når jeg siger ”Godt for Jer”, men ikke desto mindre savner jeg anerkendelse af, at vi altså stadig er nogen, som ikke var så heldige. En anerkendelse af, at man ikke har en dårligere krop, fordi den har fået store ar.
Arrene skulle gerne forblive på maveskindet, frem for at forplante sig på sjælen.
Kys fra Cana
Hvis du har lyst, kan du følge med ved at trykke på nedenstående links – så bli’r jeg glad 🙂
![IMG_5447[1]](https://canab.dk/wp-content/uploads/2022/01/IMG_54471.jpg)
Jeg har ikke turdet lægge et billede op af mit maveskind – måske gør jeg det en dag, men for nu, må I tage mig for mit ord.