Jeg har netop set udsendelsen om travlhed på landets største fødeafdelinger på DR2. En interessant udsendelse, hvor blandt andet et par fortæller om, hvordan travlhed på fødegangen kostede deres lille dreng livet. Det er dybt tragisk og må bare ikke ske!
Mange af mine tidligere kollegaer stod frem i programmet og fortalte om deres store frygt for fatale konsekvenser for travlheden. Alt imens formanden for jordemoderforeningen, Lillian Bondo fortalte at ”jordemødre er pæne piger”. Pæne piger råber ikke højt. Pæne piger brokker sig ikke. Men guess what:
Jeg er ikke nogen fucking pæn pige!
Jeg har forladt mit fag, følt mig som et forpulet får og været ked af at gå på arbejde hver evig eneste dag i en periode, fordi der var så skide travlt! Jeg kunne ikke få lov til at gøre mit arbejde ordentligt eller samvittighedsfuldt. JEG VAR SÅ KED AF DET!
Faktisk tror jeg at jeg på mange måder var en rigtig god jordemoder; tålmodig, rolig, empatisk og med gennemslagskraft. Jeg gjorde altid mit allerbedste for at være der for de gravide, de fødende og deres partnere, men i mange tilfælde kunne jeg ikke få lov. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange en afdelingsjordemoder har stukket hovedet ind på stuen for liiiige at høre, om det virkelig kan passe, at kvinden i fødsel nu har været 4-5 centimeter åben i to timer. For så i samme åndedrag at foreslå et vestimulerende drop. Et vestimulerende drop, som i sig selv komplicerer fødslen, kræver kontinuerlig monitorering af hjertelyden og fratager kvindens krop selv at varetage den opgave den ellers er i gang med. Bevares, vestimulation er et fantastisk middel, men fanderme kun på indikation! Og det er altså fuldstændigt almindeligt at en kvinde i nogle passager i fødslen ikke åbner sig så hurtigt og man kan derfor ikke tale om at en fødsel går for langsomt, før en kvinde i allermindst to timer ikke har åbnet sig. Men jeg skulle sætte vedrop. Og der blev givet epiduralblokader. Og der blev lagt kateter. Og sugekop. Og kvinderne bristede. Og blødte. I spøg kaldte jeg afdelingen for ”Drop & Cup” – men der var alvor bag spøgen.
Der var så mange ordrer fra oven, som stred imod min viden om det gode jordemoderarbejde.
Der foregår så meget crappy jordemoderarbejde – ikke på grund af inkompetente jordemødre, for dem tror jeg ikke findes, men på grund af besparelser, nedskæringer, fyringer og manglende forståelse fra ledelsesmæssig og politisk side.
I programmet på DR2 fortalte vicedirektør på Hvidovre Hospital, Torben Mogensen, i ramme alvor, at tre kvinder i fødsel sagtens kunne dele jordemoder indtil de er 6-7 centimeter åbne, uden at det ville være en forringelse af kvaliteten ”for der sker jo alligevel ikke noget”.
Are you kidding me?!
Det er krafteddersparkeme da pissemeget løgn! Torben Mogensen, du er måske verdens mest arrogante idiot. Ja undskyld, men jeg synes det er forkasteligt at en mand, så højt på strå i hospitalsdirektionen kan udtale sig så tankeløst. Der kan ske ALT inden kvinderne er 6-7 centimenter åbne; hvis jordemoderen altså overhovedet opdager hvor langt kvinderne er i fødsel, når hun konsekvent skal rende fra stue til stue. Bullshit siger jeg bare. Der kan opstå komplikationer under hele fødslen. Særligt den aktive del, som altså er defineret fra 3-4 centimeter. Ikke 6. Slet ikke 7.
Kære jordemødre, lad nu være med at løbe hurtigere! Des hurtigere I løber, des mere vil I blive pisket.
Og kære gravide og fødende – det her indlæg er ikke ment for at skræmme Jer, men jeg synes sgu I skal vide hvad der foregår på landets største fødeafdeling. Hvis I vil være sikre på at have en jordemoder hos Jer kontinuerligt under hele fødslen, så overvej en hjemmefødsel. Hvis I har lyst, kan I læse om min hjemmefødsel HER.
Kys fra Cana
Hvis du ikke er blevet skræmt fra vid og sans, så følg med ved at klikke på nedenstående. Så bli’r jeg glad