For fire år siden, d.10.10.10 – et år efter vi mødtes første gang – blev Thomas og jeg gift. Jeg gik fra at være frøken Bertelsen, til at være fru Buttenschøn. Det var vildt!
Vi holdt verdens mindste bryllup i vores lejlighed i København. Kun sammen med vores nærmeste familie og allerbedste venner. Det var også dagen, hvor vi offentliggjorde at jeg var gravid. Gosh, det var jo megastort. Ja, faktisk var det et under, at ingen – inden Thomas’ afslørende tale – gættede at jeg var gravid, for jeg flæbede under hele vielsen. Jeg kunne slet ikke høre hvad der blev sagt og koncentrerede mig bare om hvornår det var min tur til at sige “ja”.
“Ja.”
Nu er der gået fire år. Vi har fået 2 vidunderlige drenge. Endnu mere kærlighed.
Fire år. Det betyder blomsterbryllup og faktisk har jeg i de fire år glædet mig til denne dag. Selvom jeg på ingen måder er særligt (pladder)romantisk anlagt og i virkeligheden meget hellere vil råhygge uden hæmninger end blive forført med rosenblade og lys på bordet, så havde jeg alligevel en tanke om, at en blomsterbryllupsdag måtte være noget særligt fantastisk. Jeg har set mig selv, med en blomsterkrans i håret og (u)skylden strålende som en glorificerende aura, danse mig igennem natten sammen med min mand. Altså, hidtil har den ellers stået på papir, bomuld og læder. Nitte, siger jeg bare.
Heldigvis kom en af mine søde veninder forbi i formiddags med blomster; for som du måske allerede har læst om HER, så er Thomas ikke hjemme i dag. Han spiller jobs og passer på søde fans og deler ud af noget af det han er allerbedst til. Min søde veninde var derfor en dejlig frokostdate, som gladeligt lyttede til mine tanker om lykke og kærlighed, som på en dag som i dag fylder en del. Herefter fik jeg hentet mit ældsteavl og jeg kyssede og krammede og dansede med mine små drenge. Og sør’me så havde jeg scoret mig endnu en lækker date, med en veninde og skøn 2-årig. Okay, datens omstændigheder var i virkeligheden overhovedet ikke lækre, da vi besluttede at lade byens take-away udgøre menuen, som derfor bestod af beskidt junk! Som jeg selvfølgelig spiste så meget af, at jeg nu på ingen måder har plads til alt det slik, jeg ellers havde planlagt at fortære på min alenebryllupsaften. Men selskabet var i top.
Selvom Thomas ikke har været hjemme, har dagen været fuld af kærlighed. Og jeg er så stolt og glad over at være fru Buttenschøn på 4.år.
Kys fra Cana – som er fuld af løgn og selvfølgelig har kværnet 8 guldkarameller imens jeg har forfattet dette indlæg. More to come.
Hvis du har lyst, kan du følge mig på: