Der er bare nogle ting, som udelukkende er mødre – eller fædre i nogle tilfælde, for den sags skyld – forundt. Selvom man på mange måder er det samme menneske, som man var, før man fik børn, så er der alligevel ét eller andet, der er forandret og som på sin vis er forandret til det samme for os alle.
5 ting der gør mødre… mødre
… Man kan pludselig fornemme at barnet bliver blegt og med et laver det den famøse “bvaaaadrk”-lyd og -bevægelse og det eneste man kan tænke på er, at gribe den massive stråle af bræk, der kommer ud af barnets mund. Med hænderne. Det ville jo være alt for synd for barnet, hvis det kom til at kaste op ud over sig selv – så hellere gribe det med de bare næver.
… Det er de færreste kvinder, som gør en dyd ud af at bruge lang tid på at gå på toilettet. Altså, lige indtil de får børn, for så skal jeg da lige love for, at det de lange toiletbesøg kommer i høj kurs. Især selvfølgelig, når børnene ikke opdager at man går derud og de derfor ikke står og hamrer på døren i alle de fire-fem-seks minutter man kan få sig selv til at gemme sig på tønden, imens man i virkeligheden bare tjekker facebook, glor ind i en væg eller læser sine yndlingsblogs
… “Kunne du godt tænke dig at lave racerbane inde i stuen? Eller hule, siger du?” Det er da helt fint, så rydder jeg bare lige mine hay-puder, mine lyngby-vaser og mit nye hjemmelavede plankespisebord væk, så du kan have verdens største legehjørne. Det er da helt fint. Man kan simpelthen ikke begrænse børnenes leg og selvom man tænker, at man stadig gerne vil have et pænt og ordentligt hjem, så er chancerne for at det lykkedes minimale. Man kan ligeså godt overgive sig.
… Der er ingen grænser for, hvor fantasifuld man bliver, når barnet – typisk i 3-4 års alderen – begynder at nægte at spise andet end havregryn og kridhvide boller. “Se skat, det er ninja-turtle-madder” om rugbrød smurt med avocado, eller “Hulk spiser jo kun grønne ting – det er derfor han er blevet så stærk” har i hvert fald reddet mig utallige gange overfor mine drenge.
… Uanset hvor fin eller dyr en taske man har taget med sig til fest, er det stensikkert, at der altid er minimum ét af barnets efterladenskaber i tasken. Det kan variere fra sutter, playmobilmænd, frugtstænger og bleer til samleobjekter (altså, livsnødvendige sten, som barnet har fundet på vejen) og større lejetøj. For eksempel politibiler, som jeg forleden fandt i min taske, da jeg til et bryllup stak hånden ned, for at finde mit kamera, så jeg kunne forevige brudeparret. Mit kamera, som altså ikke var der. “Hej, politibil”.
