10 sandheder om at få børn

Noget af det man ikke får at vide på forhånd. Sandheder om at få børn.

Inden jeg fik børn, troede jeg egentlig at jeg – i kraft af mit arbejde som jordemoder – at jeg havde sådan rimelig godt styr på det med at have små børn og at etablere en familie.

Og jo, det viste jeg da også at jeg var helt med på tilblivelsesprocessen igennem både graviditet og fødsel, men derefter må jeg indrømme, at jeg kom til kort. Der er så meget som ingen nogensinde taler om – i hvert fald ikke med de ”uindviede” – dem som endnu ikke har børn. Det har jeg tænkt mig at lave om på nu.

Når man får børn:

• bliver det pludselig helt ok at ”vaske” håret med tørshampoo på 3.dagen for at maskere de (over)fedtede lokker.
• forsvinder al rationel tænkning i forhold til egen avls evner – man synes de er verdens dygtigste. Til alt. Også selvom de først begynder at gå når de er 15 måneder; så er det fordi deres hjerne får SÅ meget godt ud af krydsbevægelserne ved at kravle. Eller hvis de ikke siger et ord før de fylder 2, så er det fordi ”så snart de får mod til at tale, så kommer det bare flydende”. (As if!)
• Kommer man aldrig mere til at gå alene på toilettet. Og man bliver faktisk også ligeglad.
• Er gylp først ulækkert hvis andre lægger mærke til det på dit tøj. Ellers har man det fint nok med bare lige at ”tørre det værste væk”.
• Bliver det helt naturligt at tale om afføring – i detaljer om farve, konsistens og mængde.
• Bliver man virkelig god til at vaske tøj.
• Og lave havregrød.
• Opdager man hvor ofte man egentlig bander.
• Glemmer man ind i mellem at alle andre i verden ikke er i samme ”børneverden” som én selv – derfor tror man fx altid at andre er interesserede i at kende seneste vægt- og længdestatus.
• Opdager man hvad ubetinget kærlighed er. Intet i denne verden kan gøre, at jeg ikke længere vil elske mine børn. Intet.