Gratis fragt ved køb over 499 DKK

DSC02286

Et indlæg udgivet i samarbejde med Trollbeads

Lige så længe jeg kan huske, har jeg været en pyntedukke. I min barndom, på den snavsede ridepige-facon, hvor det primært var store pangfarvede elastikker i bunden af fletningen og multiple armbånd op ad begge arme, der var i højsædet. I mine teen-age-år efter devisen des større des bedre, med overload af (flest) hjemmegjorte huller i ørerne og en navlepiercing jeg ingenlunde slap afsted med at holde skjult for mine forældre, som jeg ellers havde planlagt. Nu på den mere børnevenlige måde, med ørestikkere – kun én i hvert øre – fingerringe, armbånd og mindre halskæder, som uden besvær lader verdens dejligste barnehoveder lægge sig ind til min skulder uden at komme i smykkekarambolage. Og jeg elsker det! Jeg elsker at pynte mig og jeg elsker at bruge mine smykker til at give mit udtryk lidt ekstra kant, hvadenten den er rund, facetslebet eller skarp.

DSC02303

Fuldstændigt ligesom det perfekte par stiletter kan være hammerlækre til både det klassisk fine og det mere utraditionelle rå look, gør det samme sig gældende for de nye armbånd fra Trollbeads.

Ved første øjekast lignede armbåndene, for mig, nogle meget smukke, klassiske armbånd, som gør sig allerbedst til en pæn kjole, men ved nærmere eftertanke, synes jeg faktisk, at de måske endda gør sig endnu bedre til de lidt mere kantede og rå look, som får et lille snert af noget klassisk og pænt og derfor ikke kommer til at virke så hårdt.

Feminin rock-chick, kunne man fristes til at kalde det.

Armbåndet har, udover at man – som det altid er tilfældet med smykker fra Trollbeads – selv kan sammensætte det som man synes, mange forskellige udtryk afhængigt af hvilket tøj det sættes sammen med og jeg synes det går smadderfint i hånd med flere forskellige looks.

For at det ikke skal være løgn, har jeg fået lov til at udlodde et armbånd til en heldig læser. Alt I skal gøre er, at slå et smut ind forbi Trollbeads HER og finde Jeres favorit, så I, i en kommentar herunder, kan fortælle mig hvilket armbånd I bedst kunne tænke Jer og hvorfor det lige præcis er jer, der skal vinde 🙂

Pøj pøj!

KONKURRENCEN ER AFSLUTTET OG VINDEREN ER OFFENTLIGGJORT HER