I graviditeten tilbydes man, afhængigt af om man har født før eller ikke, et bestemt antal jordemoderkonsultationer, som alle er forsøgt placeret så taktisk smart som muligt. Derfor er der som oftest planlagt en jordemoderkonsultation op mod graviditetsuge 37, hvor jordemoderen blandt andet vil vurdere hvordan babyen vender i maven. Som oftest ligger barnet med hovedet ned i bækkenet, men af og til vender det med numsen ned og man vil blive tilbudt en scanning, for at sikre, at jordemoderens fund, er korrekt.
Såfremt ultralydsscanningen viser at barnet ligger med numsen ned i bækkenet – i sædestilling – vil man blive tilbudt, at en læge forsøger at vende barnet – et såkaldt vendingsforsøg. I cirka halvdelen af tilfældene vendes babyen med hovedet ned i bækkenet og de vanlige kontroller hos jordemoderen fortsætter herefter. I den anden halvdel lykkes vendingsforsøget ikke og man skal derfor, i samråd med en fødselslæge tage stilling til fødselsmåde.
I sjældne tilfælde vil lægen anbefale et kejsersnit, men som oftest er det op til den gravide at vurdere hvad hun ønsker.
Mange tror – ganske fejlagtigt – at det er både farligere og mere smertefuldt at føde et barn i sædestilling, end i hovedstilling. Det er det ikke.
Såfremt graviditeten i øvrigt er ukompliceret, fødslen starter spontant og barnet hverken er vurderet for stort eller for småt – typisk anbefales fosterskøn mellem 2500-3800 gram – er det fuldkommen lige så sikkert for både mor og barn at føde et barn i sædestilling, som det er i hovedstilling.
Dét man dog skal være opmærksom på, som gravid og fødende er, at man ved sædefødsler ikke er ligeså tolerante overfor komplikationer, som man er ved fødsler i hovedstilling. Det betyder, at der er en markant højere risiko for at få et akut kejsersnit ved en sædefødslen end ved en fødsel af et barn i hovedstilling. Frekvensen for akut kejsersnit ligger på cirka 50%, hvorimod den kun er cirka 10% ved hovedstilling. Til gengæld er de akutte kejsersnit ved sædefødsler oftest ganske, ganske rolige, hvor der er god tid til at informere om hvad der kommer til at ske, så både den fødende og ledsageren føler sig trygge. For mig at se, er der ved sædefødsler 50% chance for, at man kan føde vaginalt, som i hvert fald set i forhold til efterforløbet og eventuelt kommende graviditeter klart er at foretrække, rent fagligt.
Allervigtigst er det, at man vælger dét man er mest tryg ved – så længe valget er både velinformeret og velovervejet.
Hvis du har erfaringer med børn i sædestilling, vendingsforsøg, planlagt kejsersnit eller sædefødsel, så del dem endelig i kommentarfeltet
For nogle måneder siden, delte jeg en fødselsberetning fra en kvinde som havde haft en sædefødsel. Den kan I læse HER, hvis I har lyst.