Der sker altid ét eller andet helt magisk med mig, når vi, som nu, nærmer os sommeren og de lange lyse dage og aftener. Mit energiniveau stiger til uanede højder og jeg får altid trang til at gøre noget nyt. Derhjemme står den stadig lidt på projekt-børneværelse, men fordi dét efterhånden har strukket sig over mange måneder, så kan jeg ligesom ikke rigtigt finde ud af at gøre det færdigt – selvom jeg faktisk efterhånden kun mangler alt det sjove, nemlig indretningen.
Til gengæld har jeg kunnet tage mig sammen et helt andet sted, hvor der i dén grad er sket en forandring. I Andedammen, mit og Cecilies lille bloggerkontor, hvor vi efterhånden sidder ret mange bloggerdamer, har jeg nemlig fået grønt lys til at male lidt. Oh the joy! Jeg har virkeligt længe sukket efter en lyserød væg og selvom Thomas faktisk har givet mig lov til at lave én derhjemme, så har jeg godt kunnet fornemme på hans manglende entusiasme omkring dét ja, jeg nærmest tvang ham til at give mig, at det alligevel nok ikke ville falde i helt god jord. I hvert fald ikke, hvis det skulle være en rigtigt lyserød væg.
Det ville damerne i dammen til gengæld gerne have og dén slags skal man ikke sige til mig to gange, når væggen jeg gerne ville male ovenikøbet er sådan indrettet at der er høj paneler og jeg derfor ikke har behøvet at bukke mig ned én eneste gang under processen, hvorfor jeg snildt har kunnet gøre det, på trods af mine bækkenproblemer.
Malingen er fra Sadolin og købt i Bauhaus, hvor jeg som den tåbe jeg nogle gange er, takkede nej til at få farvekortet med hjem, men til gengæld kan jeg, til de af jer der måtte være interesserede, sige at damen sagde at mærkaten der sidder på malerbøtten indeholder samme farvekode som kortet. Så uden at ane spor om det, så tænker – og håber – jeg, at I kan finde farven hvis I viser følgende billede til jeres lokale malerhandler.
Jeg er simpelthen blevet så glad for resultatet. Rummet har fået meget mere varme og karakter – og så tager man bare nogle herreseje selfies op ad en lyserød baggrund. Faktisk synes jeg det er så sejt, at jeg nu overvejer, om ikke jeg skal skyde forsidebillede til min bog, lige her i Andedammen. Kunne det ikke være ret fint?
Den lyserøde skammel er – ligesom lyskæden – fra Ellos. Desværre er den udsolgt lige nu, til gengæld kan lyskæden erhverves HER. Plakaten er specialdesignet (og trænger efterhånden til en opdatering) fra futureplanner, som I finder HER. Tasken – som i det øvrige selskab blegner en lille smule i farven – er fra LeoWulff og den er altså én af mine favoritsommertasker, som vidst desværre ikke længere findes i butikkerne, men til gengæld har den fået en smuk og meget, meget sej storesøster, som I kan finde HER.
… Og smilet om læberne, ja det kommer altså af sig selv, når solen skinner og man har fået sig en lyserød væg. Jeg siger det bare.