FOTO: TV3
Jeg ved det godt, det er måske ikke jer allesammen der ved hvem Philip er. Ja, mange af jer har måske ikke engang den fjerneste idé, men så er det sør’me da heldigt at I har mig, for han er eddermamer et pragteksemplar af et menneske, skal jeg sige jer! Eller altså, det tror jeg, for jeg har rent faktisk aldrig mødt ham.
Faktisk har jeg kun set ham på tv – i paradise hotel – som jeg for nyligt skældte lidt (okay, ret meget) ud over HER. Programmet, altså. Ikke Philip.
Philip er nemlig en deltager i programmet, som jeg er kommet til at holde umanérligt meget af. Så meget at jeg i torsdags, da afsnittet rullede ind over skærmen, tog mig selv i at holde vejret, råbe til fjernsynes og være lige ved at få et hjerteanfald, i bare medfølelse for den stakkels fyr, som blev forrådt af sin bedste ven og den pige han allerbedst kunne lide.
Nuvel, den slags er selvfølgelig aldrig sjovt, men det er især ikke sjovt, når det sker for helten. Og han er virkelig helten i det program. Han er dén der gør, at jeg rent faktisk sætter mig foran fjernsynet tre dage i træk og ser et program, som jeg ellers synes er temmeligt lortet. Men han er god, er han. Ubeskrivelig også. Et festfyrværkeri af følelser, som får mig til få lyst til at være hans ven for evigt. Det virker som om – og nu er jeg selvfølgelig klar over at jeg her taler om en tv-produktion, som nogen sidder og klipper sammen efter forgodtbefindende – at han er den vildeste humørbombe verden nogensinde har set. Han er sjovere end sjov, mere gakket end gakket og så er han bare helt vildt sød. Han er dén der trøster pigerne, når de andre fyre er nogle idioter, han er den der kysser med sine homies, den der sætter gang i alle festerne og den der ubestridt har de vildeste dansemoves. Han virker simpelthen som en bundgod fyr og hvis TV3 nogensinde skal af med det blakkede ry, de, særligt i disse dage efter det vældit udskældte Min Fede Træner er blevet sendt, holder sig, så kaster de en kæmpestor pose penge efter Philip og så laver de noget godt og bundreelt fjernsyn med ham i hovedrollen. Hvad det skulle være, aner jeg ikke, men jeg håber fanderneme at det kommer til at indebære, at han kommer et sted forbi, hvor jeg får mulighed for at give ham den krammer, som er fuldstændigt overbevist om at han vil returnere med sit karakteristiske smil, som får selv Lille Per smidt af pinden, som charmør. Og hvis så der skulle sidde nogen fra TV3, som læser med, som tænker at det er en knaldgod idé, men at han (selvfølgelig) skal have en kvindelig makker, så melder jeg mig gerne under fanerne, men så skal det altså være et program der indebærer noget med at komme godt og grundigt rundt i Danmark, så jeg udover at møde Philip også kunne møde nogen af jer – se dét ville være fuldendt!
Så ja, Paradise Hotel kan altså andet end at være et bedragerisk horehus, som har til formål at smadre ungdommen i vores land. Det kan også få fru Buttenschøn til at blive helt blød i knæene over at se, at der findes mennesker som Philip, som vores unger forhåbentligt kan lade sig inspirere meget mere af, end de gør af nogle af alle de andre ustyrlige drenge og piger programmet fremstiller på godt og på ondt, og hvis ikke I allerede har set det (og selvfølgelig er enige med mig, for jeg nægter simpelthen at tro at man kan andet) så se det – eller glæd jer til dét tv-program der skal komme, med Philip i hovedrollen. Jeg spår at han bliver Danmarks nye – og megaseje – tv-stjerne. Også udenfor det lumre hotel i Mexico.
Bum. Og god weekend. Skål, tror jeg Philip ville have sagt.