Her gik jeg og troede at jeg syntes at slanke- er ernæringseksperten Christian Bitz, som så ofte pryder diverse sendeflader, var noget nær det mest irriterende overperfekte menneske jeg længe var stødt på. Jeg mener, han er pæn som var han model for Calvin Klein og så smider han om sig med gulerødder og salat og prøver at fortælle os, hvordan vi bliver lige så perfekte som ham, selvom vi alle godt ved, at det ikke kan lade sig gøre og jeg kan næsten ikke holde det ud. Og så ville tilfældet i formiddag, at jeg på min pind i Andedammen var blevet tvangsindlagt til en omgang Nova FM, hvor føromtalte herre var inviteret i studiet, for at dele ud af sin viden omkring et “slankere” 2017. Jeg blev allerede træt ved tanken, for jo, selvfølgelig er der nogen som virkelig har gavn af den slags gode og sikkert velmenende råd, men jeg tror altså, for langt de fleste af os, at de evige eksperters mange tips og tricks ikke gør os andet end forvirrede og triste, når vi igen og igen oplever, at vi ikke kan finde ud af at overholde alle deres grønne regler.
… Men så sagde han simpelthen det bedste jeg længe har hørt! Han sagde at han synes at det er enormt vigtigt, at vi også nogle gange bare øver os i at acceptere, at vi har lidt bløde buler hist og pist og at det jo for pokker ikke behøver at være et mål for os allesammen, at blive super-skinny-stramme-typer, som modellerne i ugebladene. Dertil lagde han vægt på at vi jo alligevel går nogle måneder i møde, hvor det er de færreste der kommer til at se, hvordan vi egentlig ser ud inde under vores shape-wear, hvorfor der altså ikke nødvendigvis er nogen grund til at slæbe sig selv igennem en benhård kur, som alligevel ikke holder, men i stedet gå efter “alt-med-måde”-metoden, hvor der stadig kan være plads til kage og en omgang bland-selv, hvis bare det bliver i kombinationen med nogle asparges og en sovs jævnet med linser i stedet for fløde og dét, mine damer, er jeg altså godt og gammeldags vild med! Okay, han sagde måske ikke ligefrem det med kagen og slikket; det var min egen fortolkning, men jeg er sikker på, at hvis den slags sundhedsskældsord, havde været en del af hans daglige vokabularium, så havde han sagt det samme!
Så et kæmpestort undskyld til Hr. Bitz og i stedet et hep for ham og for at vi skal blive bedre til at acceptere os og vores kroppe som vi er – og hvis ikke, så i det mindste tage det stille og roligt og gøre det til en leg, frem for én lang omgang pisk med bladselleri og grønkålschips.
… Og så vil jeg – med en lille pølse på maven og ren samvittighed – drømme mig tilbage til den balje snolder mine veninder og jeg indtog til min fødselsdag sidste år; den slags mærkedage skal jo fejres, ik’?