Argh okay, skal vi virkelig tage den igen? Den om (intim)barbering i fællesbadet.
For helvede, man.
Det lod til at der – dengang jeg skrev mit temmeligt forargede indlæg om min tur i svømmehallen med mine drenge, hvor vi mødte en kvinde som meget tydeligt og meget voldsomt intimbarberede sig under bruseren foran alle øvrige badegæster – var en nogenlunde fælles forståelse af, at barbering selvfølgelig er noget vi gør hjemme hos os selv, så vores medbadende i de fællesområder som vi hver især har betalt for at benytte i fx svømmehaller, idrætsanlæg og fitnesscentre, ikke behøver belemres med vores afbarberede hår i badevandet.
I mit fitnesscenter, som jeg forøvrigt er blevet en lille smule mere glad for, end jeg var første gang jeg kom der, hænger der sågar et temmeligt tydeligt skilt i baderummet med en påskrift ala “Barbering er ikke tilladt i badet” så ingen kan være i tvivl. Man må ikke barbere sig i badet – et forbud der er til at forstå.
Troede jeg.
Lige indtil jeg stod i min brusekabine, der kun er adskilt fra de to ved siden af, med en matteret glasplade fra anklerne og op i noget der minder om to meters højde, hvor jeg kunne kigge ind mod min “nabo” som stod godt foroverbøjet og hævede og sænkede armen på den der måde, som man kun gør, når man har gang i skraberen.
I fucking fællesbadet.
Hold. Nu. Op.
Der hang endda et skilt.
Nej tak.
Godt nok havde jeg hverken mine børn med eller den barberende dames fjams lige i fjæset, men alligevel synes jeg simpelthen det er for meget.
Hvad siger I, mit yndlingsmonopol? Er jeg sippet? Eller skal jeg sige noget næste gang? Og hvis jeg skal, så kom endelig med nogle snappy jokes jeg kan bruge til formålet – jeg er nemlig smadderdårlig til at skulle være sur imens jeg er nøgen, skal jeg sige jer.