mo

Find de populære bøger og hudplejeprodukter i webshoppen

Det seneste – faktisk ret vilde – år

Det er næppe gået nogens næse forbi at vi i dag tæller vores allerførste årsdag for nedlukningen af Danmark i forbindelse med indtoget af den agressive coronavirus. Det fylder alle nyhedsflader i både tv, radio og på nettet – og nu altså også her på min lille blog, hvor jeg også får lyst til at gøre status.

Ofte tager jeg mig selv i at påpege, under gåture med veninder eller med forældre i skolegården, at jeg glæder mig til at verden bliver mere normal. At jeg savner mine veninder, at gå på restaurant, i biografen og at kunne færdes frit og bekymringsløst blandt andre mennesker. Tænk at kunne stå helt tæt i en kø – eller på et svedigt dansegulv, suk – uden at skænke vira en tanke!

For selvfølgelig savner jeg, og jeg er meget, meget, meget mere alene i min hverdag end jeg overhovedet bryder mig om. Jeg trives fint med mig selv, men jeg er samtidig også meget social og elsker at komme ud blandt venner, veninder og alle dem, der har potentiale til at blive det samme. Jeg elsker at holde foredrag, at fortælle, at lytte og at lade mit perspektiv udvide igennem andre menneskers betragtninger, uanset om det handler om moderskab, samfundssind, fastelavnsboller eller politik. Og dét savner jeg skide meget, for at sige det rent ud.

Men. Der er heldigvis også et men, for nu hvor der så er gået et år og jeg sidder og tænker tilbage, så har mit personlige år faktisk mest af alt været godt. Hårdt, ja. Men også godt.

Da den værste angst lige havde lagt sig, ovenpå den store nedlukning i marts 2020, begyndte jeg også at holde af tiden. Både mine børn og min kæreste var hjemsendt, og selvom det i perioder selvfølgelig var kaotisk at sidde fire mennesker i en lejlighed, imens den ene (altså, mig) skulle prøve på at passe sit arbejde, så var det mest af alt også bare helt vildt hyggeligt. Det er i hvert fald sådan min hjerne har valgt at lagre det.

I begyndelsen betød hjemsendte børn for mit vedkommende også, at mit store, nye projekt – et online univers for gravide – som jeg var begyndt at lave indhold til et par måneder forinden corona ramte, måtte udskydes. Jeg kunne simpelthen ikke koncentrere mig om at få det lavet, når jeg (stort set) aldrig havde et øjeblik for mig selv.

Også mit virke som blogger/instagrammer blev naturligt ramt; både fordi det trods alt kan være svært at opfinde den dybe tallerken på daglig basis, når man ikke bevæger sig andre steder end i indenfor egne fire vægge, og fordi mange virksomheders markedsføringsbudgetter selvklart blev minimeret natten over. Der var ikke råd til at reklamere – og derfor ingen penge i kassen hos mig.

Heldigvis havde jeg kort forinden lanceret min lille webshop – og den skulle simpelthen vise sig at blive min redning. Siden d.11.marts 2020 er der blevet lagt intet mindre end 8768 ordrer i min lille biks og for hver og én af dem, er jeg naturligvis dybt, dybt taknemmelig. Fælles for alle mine varer er nemlig, at det er mine egne. Mit navn står på dem allesammen og jeg føler derfor, at de mange bestillinger (og genbestillinger især) har været en tillidserklæring og et kæmpestort skulderklar fra jeres side – og for dét er jeg naturligvis helt vildt glad. Så tak for det.

Henover sommeren, hvor alting lod til at lette en smule, skinnede solen særligt fint (pånær de tre uger vi holdt sommerferie, men skidt nu med det) og vi drak aperol på altanen med gode venner, spiste på restaurant så ofte som det overhovedet lod sig gøre (både økonomisk og praktisk, vel at mærke) og tog på ture i min hjemmebyggede “autocamper” som var et helt igennem vidunderligt projekt til tiden. Det var, som jeg husker det, en skide dejlig sommer.

Faktisk var sommeren så dejlig hjemme hos os, at vi, min kæreste og jeg, besluttede os for at forsøge at lave en baby sammen, alt imens jeg, da børnene igen kunne starte i skole efter sommerferien, genoptog mit arbejde med mit online univers for gravide, som jeg stadig drømte om at føre ud i livet.

Jeg blev hurtigt gravid – og med kvalme for fuld udblæsning, blev lanceringen af mit univers endnu engang udskudt; indtil lige før jul, hvor jeg både kunne løfte sløret for min egen graviditet – og for mit online univers, canas.dk.

Samtidig flyttede vi ind i vores nye lejlighed, en dejlig ejerlejlighed på Østerbro, som vi faldt over bedst som vi havde opdaget, at jeg var gravid. Egentlig troede vi slet ikke vi ville købe lejligheden da vi så den, men takket være en virkeligt dygtig ejendomsmægler, besluttede vi alligevel at lægge et bud. Og heldigvis for dét, for vi fik lejligheden til en god pris (synes vi selv – andre vil måske være uenige) og nu er vi så glade for at bo her. Det har tilmed været super fedt i forhold til den seneste nedlukning, at vi befandt os i nye rammer, hvor vi ikke alene har værelser til alle – vi har sågar også et kontor, hvor jeg har kunnet lukke mig inde med skriveprojekter og teams-møder, når der har været lidt for meget knald på i resten af lejligheden.

Og ja, for halvanden måned siden, lige inden børnene igen fik lov til at komme i skole, kunne jeg så lancere mit allerførste helt eget produkt, RELAX – magnesiumserum i Cana Care, som vi har pakket og sendt i vilden sky lige siden. Eller altså, i hvert fald de første 34 dage, indtil produktet simpelthen blev totalt udsolgt! Det har været en pissefed rejse og selvom det har været temmeligt hårdt med den massive ekstra-arbejdsbelastning jeg pludselig stod overfor, så har det også betydet at jeg nu, efter 5,5 år som selvstændig, langt om længe tør at få mig en ansat. Du ved, sådan en ægte én med faste timer, ferietillæg, pension og hele pivtøjet – og ovenikøbet én jeg stoler så meget på, at jeg rent faktisk forventer at kunne gå på barsel om nogle måneder. Om ikke andet, så i hvert fald på deltid.

Så alt i alt kan jeg virkelig, virkelig ikke klage.

Vi har købt en lejlighed, jeg har lanceret mit vidunderlige online univers for gravide, jeg er selv blevet gravid, jeg har lanceret – og udsolgt – mit første produkt i Cana Care og så er jeg tilmed lige på nippet til at blive færdig med at skrive min fjerde bog, så med tanke på alt dét, så har det seneste år, for mig, faktisk været temmeligt vildt. Også på den rigtigt gode måde, selvom jeg da skal være ærlig og sige, at jeg stadig glæder mig til at vi igen må samles i flokke, til vi må kramme og til at vi ikke længere render rundt og er mere eller mindre bange for hinanden.

 

Hvordan har jeres seneste år set ud? 

Skriv din kommentar

Kommentarer (3)

  1. Godt du nævner årsdagen, for den havde jeg svedt ud – underligt nok!
    Jeg synes I har fået meget godt i det forgange år og smukt nyt hjem og familieforøgelse, samt udvidelse af dit univers 🙂
    Vi har valgt at kunne arbejde hjemmefra og har fået lavet en masse nyt på gården, ude som inde.
    Der er ekstra tid til god mad og hjemmebag mv. 🙂
    Samt små ture i det danske smukke land 🙂
    Et smukt forår ønskes du og dine 🙂

  2. Well. Min søn fylder 1 år i dag her på årsdagen for Corona nedlukningen i DK. Så mit år har jo bare stået på barsel og hygge med ham og min store datter på 3 år. Vil også kun huske tiden som skøn. Nu hvor jeg atter tilbage på job, bander jeg corona langt væk og HADER enhver restriktion. Det er nok en kombination af savnet til al tiden med mine børn og så restriktioner, der rækker så langt ind i vores alles frihed, at jeg snart ikke magter det længere. Men ak, jeg hænger i. Det bliver jo godt igen – siges det. 😉

  3. Hej Cana.
    Jeg har lavet en lille “før barselsgave” til dig
    Har du en postboks eller lign?

    Kh Grethe.

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven