mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

En god (ferie)aktivitet med børn

Vinterferien ligger lige om hjørnet – for nogen i uge 7 og for andre i uge 8. (Ja, og så er der selvfølgelig alle dem, for hvem den ikke betyder det store; enten fordi børnene stadig er så små, at det endnu ikke er skolen, der dikterer hvornår de må holde ferie, eller fordi de er så store, at de alligevel er hjemsendt hver evig eneste dag, i denne tid). Men altså, hjemme hos os er vinterferien er ting. Allerhelst ville jeg gerne tilbringe en uge i sydens sol og lade min efterhånden ret tunge krop synke ned i en lun swimmingpool, men nu hvor dét ikke kan lade sig gøre, ja, så må vi jo gøre noget andet i stedet. Vi skruer op for hyggen, gør vi!

Vi satser på at finde nogle gode kælkebakker, spille en masse spil og se en god film eller to. Og så skal vi bygge perler. Mine drenge er nemlig blevet bidt af en gal perlehest den seneste tid og jeg bifalder det totalt!

De er egentlig altid været udmærkede til at sidde stille og koncentrere sig om mindre hobbyprojekter, men aldrig har jeg set dem så entusiasiske, som nu, hvor perlepladerne sprøjtes ud. Forskellen? Ja, den lå for os i, at jeg lige skulle opdage, at de (os alle fire, faktisk) kunne lave nærmest lige de figurer vi havde lyst til. Det krævede bare et par simple googlesøgninger og så kunne vi pludselig kreere alle vennerne fra Super Mario Bros., diverse superhelte, legemad, minions og meget, meget andet!

Her kan I se et lille udpluk af dem vi (altså, mest børnene) har lavet indtil videre:

I skal være mere end velkomne til at gemme billederne (og evt printe dem ud) hvis I selv vil give jer i kast med perleplader der ligner vores – og ellers skal man simpelthen bare søge på “hama [de figurer man godt kan lide]” på google (Fx “hama super mario”) og trykke på “billeder” – og gøre kunsten efter for de mange, mange, mange forskellige slags der ligger.

Det nemmeste er, hvis man har nogle store firkantede plader som evt kan sættes sammen, hvis man laver de lidt større figurer – og så skal der ellers bare perler til.

Pladerne havde vi i forvejen og så har vi spædet op med perler, som vi har købt i Bilka. Ellers er jeg sikker på at man også kan købe det hele online. Det er billig underholdning til mange, mange timer og det får altså en kæmpe anbefaling med herfra – både fra børn og voksne.

Rigtigt god ferie, når I kommer så langt. 

Skriv din kommentar

Kommentarer (4)

  1. Velkommen til hama perler verden 😉
    Jeg perler selv herhjemme, enten med Midi eller Mini perler, alt an på hvad jeg vil lave.

    Sig til hvis I er interesseret i nogle grupper på FB, så kan jeg komme med anbefaling.

    Sig også til hvis det er noget du/ måske har brug for hjælp til, måske et råd eller sådan noget 😉

  2. Hej Cana
    Hvor er de fine 🤩🤩🤩
    Har du nogle gode ideer til hvad man gør med perlepladerne bagefter? Vores ender mest i kasser..
    Mange hilsener Louise

    1. Vi har et stort træ i haven, som vi hænger perlepladerne op på. Det ser virkelig fint ud i de her måneder, hvor der ikke er blade på træerne. Derudover har vi en gren i stuen, som vi hænger forskellig kunst af ungernes op på. Og så leger vores faktisk også bare rigtig meget med perlepladerne. Lige nu laver de fx mange pokeballs og Pokemon figurer, som de leger rigtig meget med😉

  3. Kære Cana! En bedstemor siger tak for skønne ideer til ferien!❤️Apropos sydens sol og drømmene: Når verden åbner, skal vi netop ikke rejse rundt på kloden efter forgodtbefindende, det er slut med det. Du må som influencer gå forrest og, når tiden kommer, blive hjemme- sammen med os andre. Ok?

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven