mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Tid til eftertanke #95

Det har været både jul og nytår siden sidst, for jeg tillod mig i sidste uge simpelthen fuldkommen at ignorere gærdet og gå udenom, ganske uagtet hvor højt eller lavt det så end måtte have været. Fordi, jul. Og lejlighed. Og graviditet. Og flytning. Og online univers, som jeg endnu ikke har lanceret, men til gengæld ligget temmeligt meget vågen over, to be honest. Og nye restriktioner og alt det der. I kender nok det meste fra jer selv, forestiller jeg mig. (Måske pånær det der med at være gravide og renovere lejlighed på livet løs, som det formentlig kun er et fåtal af jer, der står midt i lige akkurat nu).

Så altså, denne uges tid til eftertanke rummer således momenter fra de forgangne to uger, og jeg kan derfor allerede nu anbefale dig at sætte dig godt til rette i stolen/sofaen/sengen/på toilettet eller hvor du ender befinder dig, hvis du har tænkt dig at læse det hele. Der er nemlig en del i dag.

Ugernes højdepunkt ville, hvis alt havde været normalt (altså, så normalt som alt har kunnet være det sidste halve års tid), nok have været nytårsaften. Vi skulle have været hos nogle gode venner, som har børn på drengenes alder og som både er søde, sjove og festlige; og manner, hvor havde vi glædet os! Men altså, det blev aflyst og i stedet må højdepunktet være juleaften(sdag). Pligtskyldigt, føler jeg næsten. For jeg holder egentlig ikke så forfærdelig meget af juleaften de år, hvor mine børn er hos deres far (som i 2020). Alligevel havde jeg glædet mig til den i år. Simon og jeg havde, som et alternativ til at kunne rejse, booket (et svinedyrt) ophold på Marienlyst Strandhotel fra d.23.-25.december, inklusive middag begge aftener og fri adgang til spa-området. Som selvfølgelig blev aflyst en uge før jul, hvor hotellet atter lukkede ned. Pis. I stedet endte vi på Villa CPH, som bød på middag (altså, wolt og roomservice) i sengen, lunt vand i swimmingpoolen på taget og gåture rundt i et næsten mennesketomt København. Om formiddagen besluttede vi os for at offentliggøre graviditeten. Og så gik vi ned i Nyhavn og fik en kop varm kakao med på turen, kager (fem forskellige, ha ha) fra La Glace til at tage med hjem (ingen af kagerne var i øvrigt pengene værd, hvis du spørger mig) og havde alt i alt en skøn, skøn dag og aften, som altså blev tilbragt på værelset, med masser af snolder og flimmerkasse for alle pengene. Det var ski’e hyggeligt. (Ja, det var vores nytårsaften såmænd også – men højdeounktet, det må – i korte træk – være juleaftensdagen, hvor Simon og jeg holdt helt fri fra alle forpligtelser til udelukkende at nyde hinandens selskab. Dét trængte vi til).

Jeg smilede mest da vores nye køkken ankom til lejligheden og Simon, sammen med en god ven, samlede hele pivtøjet på to dage. Jeg havde frygtet at det ville tage os ugevis at komme igennem alle de mange kasser, men de to gutter har simpelthen været så super effektive, at jeg rent faktisk begynder at tro på, at der kommer til at stå (det meste af) et køkken, inden vi flytter ind. (I næste uge). I skrivende stund er de i hvert fald ved at sætte alt dét de har samlet, op, så håbet er – som køkkenet – lysegrønt.

Ugens lavpunkt var selvklart at vores nytårsplaner blev lavet om i sidste øjeblik. Pressemødet om aftenen d.29.december fik os til at træffe den endelige (og helt rigtige) beslutning om at aflyse vores planer. Først blev vi skide sure på hinanden, Simon og jeg, da vi snakkede om det. Mest af alt, tror jeg det var fordi vi begge var skuffede og kede af det, fordi vi sådan trænger til at hygge os med andre mennesker. Men altså, det var som det var og vi afmeldte vores ankomst, ligesom min fornemmelse er, at de fleste andre danskere faktisk også gjorde det. Det var i alle tilfælde hvad min indbakke på instagram fortalte mig, da jeg spurgte ind til folks nytårsplaner. (Solidaritet, når det er bedst, hurra!)

Det gode ved det var at vi alligevel havde en rigtigt fin aften, drengene, Simon og jeg. Bevares, jeg tror såmænd nok at Simon havde nydt at have nogen at dele vinen med, men altså, maden var fortræffelig, selskabet var forrygende, dansene var sjove og raketterne var akkurat ligeså storslåede som de plejer at være.

 Jeg har haft det bedst med at iføre mig min ældgamle pallietkjole fra By Malene Birger, som jeg købte vintage (dog ny, med mærke) vidst nok allerede inden Peter blev født. Den kaldte på mig! Jeg har ligesom bare aldrig rigtigt haft en anledning til at få den brugt. Eller altså, følt en anledning til at få den brugt, for selvfølgelig har der været masser af fester med plads til glitter og glamour (den slags var der jo før marts 2020), men den har aldrig føltes rigtig, når jeg har stået foran spejlet og prøvet den halve garderobe på, inden en fest. Før nu, nytårsaften efter et særdeles kedeligt – ufestligt – år, hvor den pludselig var helt, helt perfekt. Godt nok sad den en lille smule underligt, min allerede temmeligt store mave taget i betragtning, men altså, på kom den og den gav mig uden tvivl et ekstra halvt gear at køre på, nu hvor festen skulle sættes i gang, trods det noget begrænsede deltagertal.

Det bedste jeg har spist var mellemretten nytårsaften. Det var noget med torsk og jordskokker med den bedste sauce i hele verden. Det var (selvfølgelig) Simons værk og én eller anden dag, må jeg simpelthen lokke en form for opskrift ud af ham! (Og nej, bare lige for at få det på det rene, så var julemaden ikke bedre – jeg er faktisk slet ikke særligt god til julemad, for at være helt ærlig. Omend bedre, når jeg er gravid, end når jeg ikke er).

Det bedste jeg har hørt er Tessas nytårstale i Deadline på DR2. Hun en helt sin egen, beskidt i munden som en værre havnearbejder – og så er hun ben(hård). Men ikke desto mindre, så har hun nogle både gode, rigtige og fine pointer, som jeg tror at rigtigt mange tåler et solidt gensyn med. Talen varer kun et par minutter, og hvis ikke du har set den allerede, vil jeg opfordre dig til at gøre det HER.

I næste uge ser jeg frem til at vi skal flytte ind i den nye lejlighed. Sgu. Flyttefolkene kommer torsdag morgen, så der er ikke rigtigt nogen vej udenom. Vi har lagt nyt gulv, bygget et ekstra værelse (med det fineste vindue i, for ikke at fjerne noget dagslys i lejligheden), revet en væg ned, spartlet, malet, skiftet alle fodlister, lavet et indbygget skab, revet et køkken ud, sat det meste af et nyt køkken ind og gjort ved… Så selvom vi ikke er hundrede procent i mål med alt dét vi gerne vil lave om i lejligheden, så er vi eddermamer tæt på. Tættere end jeg troede muligt for en lille måned siden, hvor alt var kaos deroppe!

Derudover så håååååber jeg sådan at få styr på de sidste tekniske detaljer, som har drillet, så jeg langt om længe kan lancere mit online univers for gravide. Ej, hvor jeg håber at det kommer til at spille – ellers kan jeg nok ikke se mig fri for at blive en blive lillebitte tudeprinsesse et lillebitte øjeblik. #fingerscrossed 

Det SKAL lykkes!

Skriv din kommentar

Kommentarer (2)

  1. Rigtig godt nytår og pøj pøj med at flytte 🙂
    Du ser knaldgodt ud i den kjole med lille rød hat og røde læber 🙂
    Og et fantastisk godt billede af jer alle 5 🙂

  2. 2020 vil blive husket for begrænsninger, men det lyder da som om i fik noget godt ud af julen. Ærgerligt at kagerne fra la glace ikke smagte, jeg har tit købt kager der og har aldrig været skuffet. Deres æblelagkage er så god. Jeg tror mange valgte at holde nytår som jer og det kan forhåbentlig ses på smittetallet indenfor de næste to uger. Xx for 2021

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven