mo

Find de populære bøger og hudplejeprodukter i webshoppen

Ligegyldigt pladder

Det hører sig efterhånden sjældenhederne til, at jeg sover til længere end fem. Ikke fordi nogen vækker mig, og sådan set heller ikke fordi jeg som sådan trives helt vildt godt med det med det (jeg gad herregodt kunne sove til klokken 7 eller 8, for eksempel), men ja, fordi det gør jeg åbenbart bare. Uanset om jeg går i seng før eller efter midnat, lader det til.

Ofte ligger jeg bare i sengen og forsøger at falde i søvn. Besvarer beskeder i indbakken på instagram, og – som i morges – dykker ned i det propfyldte kommentarspor her på bloggen, hvor jeg skal love for, at mit indlæg i forgårs fik mange mennesker op af stolene. Både her på bloggen, på instagram – og på facebook, hvor jeg klart har fået flest verbale lussinger. Heldigvis vidste jeg godt de var på vej, lussingerne, og jeg er sådan set helt cool med at der selvfølgelig også skal være plads til dem. Jeg forstår godt sorgen for de mennesker, der er berørt på en anden måde end jeg.

(Læs indlægget HER, hvis du ikke er med på hvad jeg taler om).

Enkelte gav mig sågar et helt nyt perspektiv, som jeg ikke havde tænkt over forinden. For eksempel skrev en kvinde til mig, at hun priste sig lykkelig for den kæmpe erstatning, fordi hun mente, at det måtte nedsætte risikoen for at hendes nærområde ville blive (endnu mere) udkantsagtigt på den rigtigt dårlige måde, hvor store, gamle bygninger står tomme, til forfald – og i værste fald: til indkøb og brug af tosser, som Rasmus Paludan, der tilsyneladende var rykket ind ganske tæt på hvor hun boede. Det argument forstår jeg faktisk virkelig godt. (Ikke at jeg synes erstatningsbeløbet bliver okay af den årsag, men det var da totalt en vinkel jeg ikke selv havde overvejet – og som jeg synes er ret fornuftig at tage med i betragtning).

Nuvel, jeg er vågen. Min baby er også vågen og for en gangs skyld har jeg simpelthen forladt sengen og hånden på maven, der nyder at mærke alle de små spark, til fordel for at sætte mig foran computeren. For måske er det i virkeligheden derfor jeg vågner. Fordi denne her mærkelige tid betyder (for mig), at jeg ikke rigtigt føler, at jeg får ro til at arbejde. Særligt de dage børnene er hjemme kan det være en udfordring at finde tiden til fordybelse, og ofte bliver det ikke til stort andet end lidt opdateringer på canas.dk, mails frem og tilbage, pakker der sendes ud – und nichts weiter.

Jeg får ikke blogget her på domænet, som jeg ellers elsker og jeg får da slet ikke fordybet mig i den bog, som jeg er kommet til at skrive kontrakt på, at jeg skal have skrevet færdig i løbet af de næste fire måneder (gys!). Så. Måske skal jeg bare se at få fingeren ud og stå op, når min krop nu alligevel har besluttet at jeg er vågen. Bruge morgenerne på at arbejde (eller på at skrive ligegyldige (men super-hyggelige-at-skrive-)blogindlæg, som tilfældet blev det i dag).

Der er ingen vej udenom; jeg skal arbejde mere end jeg gør lige pt, hvis enderne skal mødes, og fordi jeg er så usigeligt dårlig til at gøre det imens jeg er sammen med mine børn, ja, så må jeg jo gøre det på andre tider af døgnet.

… Tænker også at de tidlige morgener giver fin anledning til at finde ud af, om vores nye kaffemaskine larmer så tilstrækkeligt lidt, at jeg kan tillade mig at brygge kaffe, uden at risikere at vække hele huset. Dét kunne jeg nemlig godt trænge til lige nu. En ordentlig kop kaffe.

Såeh, mojn herfra – og tak fordi du læste med på alt mit pladder <3

Skriv din kommentar

Kommentarer (5)

  1. Du er selv en tosse. Dog er du en tosse, som ingen har hørt om, og som ingen gider beskæftige sig med.

    1. … Men det har du jo så alligevel. Hørt om
      hende. Siden du har fundet frem til kommentarsporet. Og ‘gider beskæftige dig med’ at svare.

    2. Ha ha ha, når lige akkurat du kalder mig tosse, så tager jeg det som et enormt kompliment 🙂 God dag, du.

    3. Den ENESTE grund til nogle har hørt om dig, Rasmus Paludan, er for noget negativt. Folk har aldrig snakket om dig for noget positiv, hverken i samfundet eller i medierne. Fordi du lukker intet konstruktivt ud, hvilket er søgeligt når du forsøger dig indenfor politik (fordi, hvordan gik det jo lige for dig med at blive valgt ind?)
      Cana B er alligevel mere kendt end du er, og det er for noget godt. Det er sgu bedre at blive kendt for at skrive noget konstruktiv på instagram og egen blog, end det er at blive kendt på at være en sølle mand som brænder en bog og udtaler sig racistisk og blindt (og sig ikke du er ikke er racist, for du har en dom på det!). Tosse er et alt for pænt ord om dig, kære Rasmus Paludan.

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven