mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Jeg troede jeg ville håbe på en pige…

Det er noget sjovt noget, det her med køn. På babyer og børn, that is. Blandt voksne er det jo en hel videnskab i sig selv, som jeg ikke vil komme nærmere ind på i indlægget her, hvor jeg altså i stedet taler om kønnet i dets allermest traditionelle form: dreng eller pige.

Ikke sjældent støder jeg på sætninger som “vi har heldigvis én af hver, så det er bare perfekt” og selvom jeg egentlig godt forstår tanken, så gør det mig alligevel lidt ked af det. Jeg husker, særligt i mit spæde moderskab som mor til to drenge, at jeg af og til kunne føle, at andre forventede at jeg skulle være skuffet over “kun” at have fået drenge. “For det er jo bedre at have én af hver”. Det var jeg ikke. Aldrig nogensinde har jeg været skuffet over at være blevet mor til mine to drenge og aldrig har jeg begrædt dét faktum, at jeg ikke er mor til en pige. Aldrig.

Alligevel strejfede tanken mig, da vi begyndte at snakke om endnu en baby. Kunne det måske alligevel være ret fedt at få en pige? Tænk at få lov til at følge en pige fra spæd til voksen, på dén måde, som man kun får lov til, når man er mor. Det kunne da måske alligevel være ret dejligt. Det er jeg faktisk ret sikker på at det bliver – hvis altså vi får en pige. For som ugerne gik i min graviditet, gik det op for mig, at jeg alligevel ikke kunne være mere ligeglad. Jeg kan jo se på mine drenge og vide, at jeg elsker dem for dem de er, og ikke for deres køn. Deres køn er – for mig – fuldkommen underordnet.

Jeg er så dybt taknemmelig for at jeg overhovedet er blevet gravid – og at det indtil videre endda tyder på at være en sund og rask lille baby, som spræller på livet løs og holder mig vågen dag og nat, der er derinde bag maveskindet.

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg, i begyndelsen af graviditeten, har været skide bange. Jeg turde ikke tro og kunne næsten ikke begribe det, hvis jeg virkelig skulle være så heldig endnu engang “bare” at blive gravid og ende ud med at få et barn.

Da jeg ramte uge 6 tog kvalmen for alvor til og jeg mærkede tydeligt at jeg var gravid. Men jeg turde stadig ikke tro. Jeg er jo også blevet 10 år ældre siden jeg var gravid første gang, så jeg gjorde det ofte klart, når jeg talte med familie og venner, at abortrisikoen jo ikke var helt irrelevant. “Det kan stadig gå galt” sagde jeg højt, imens jeg prøvede på, at overbevise mig selv om, at jeg ville være helt cool med det, skulle det ske at jeg tabte barnet.

Klip til at jeg en morgen begyndte at bløde. Fuck. Det dryppede ned i toilettet!

Det var slemt. Og jeg blev bange. Og ked af det.

Fuck, mand.

Jeg fik skippet de store børn i skole, ringet til lægen og henvist til en gynækolog, som heldigvis havde tid samme dag.

… Og så blev den simpelthen siddende, den lillebitte. Den blev.

Min taknemmelighed nåede uanede højder og da vi en uges tid senere tilmed fik at vide, at der var en lav risiko for kromosomfejl, da vi var til nakkefoldsscanning, turde jeg endelig begynde at tro. Tænk, at vi virkelig stod til at skulle være forældre. Jeg, igen og Simon for første gang til eget barn.

Et barn, som jeg er så taknemmelig for, at vi (med al sandsynlighed) får lov til at møde, elske, lære at kende, opfostre og give videre i livet, når dén tid er. Et barn, som ligeså godt kan være en dreng, som det kan være en pige. Jeg kunne faktisk ikke være mere ligeglad – og heldigvis har Simon det på samme måde.

Derfor har vi besluttet ikke at vide kønnet på forhånd. Dén overraskelse gemmer vi til fødslen, hvor jeg med et helt fyldt hjerte ved, at jeg hverken håber på det ene eller det andet, udover at baby kommer ud og har det godt.

Tænk, at vi overhovedet er så heldige.


Senere samme dag, som jeg blødte, blev scannet og endte med at erkende, at jeg faktisk ikke var igang med at abortere, optog jeg det syvende afsnit i min podcastserie “min personlige graviditetsdagbog” – et meget, meget personligt afsnit, som jeg håber at I vil tage kærligt imod, såfremt I skulle få lyst til at lytte med inde i mit nye univers for gravide og nybagte mødre. 

Skriv din kommentar

Kommentarer (31)

  1. Åhhh jeg kan så godt relatere til det indlæg. Dog tror jeg ikke, jeg kan sige mig fri for at håbe lidt at mit 3. Barn blev en pige. Måske mest fordi, jeg så ville opleve at blive mormor. Dog er jeg i virkeligheden i tvivl om, om det egentlig mere var omverdens forventninger. For hold nu op, hvor er der mange, der har sagt, at “så må vi da håbe, at det bliver en pige”. Og da vi så fandt ud af, at det skulle være endnu en – velskabt – dreng, så kunne de ikke skjule, deres skuffelse.
    Og her efter vi har fået vores lille fantastisk 3. dreng, så får jeg stadig kommentarer ala, “hold da op sikke en mundfuld” eller sågar folk der, sagt med et glimt i øjet, har sagt at de kondolerer.
    Heldigvis kan det nu selvfølgelig ikke være anerledes end st jeg skal have have 3 drenge, men jeg synes faktisk det har været enormt hårdt, at skulle forholde mig til andres skuffelse over selvsamme.
    Stort tillykke med graviditeten. Det bliver så fantastisk for jer. Og jeg kan virkelig godt relatere til den øgede bekymring, når man venter barn nummer 3 ifht. om det nu bliver et sundt og raskt barn❤️

    1. Jeg er velsignet med 2 piger. Mange spørger om ikke vi lige skal have den dreng der mangler, men jeg mangler ikke nogen dreng. Faktisk mangler jeg ikke flere børn. For mig blev familien færdig da vi for halvandet år siden fik pige nummer to.
      Btw hatten af for at i venter med at kende kønnet jeg er alt for utålmodig så vi har kendt kønnet i begge graviditer.
      Tillykke med graviditeten ❤️

  2. Jeg har 3 børn og vi valgte alle 3 gange at kønnet skulle være en overraskelse . Så med 2 piger blev vi ret overrasket da den sidste blev en dreng . Så længe ens børn er sunde og raske 🙏

    1. Fantastisk beslutning- vi har to og har ikke vidst kønnet nogen af gangene. Den bedste beslutning nogensinde. Vi fik en af hver og har alle dage undret mig over sætningen: I er godt nok heldige! Vi har haft vanvittigt svært ved overhovedet at få børn, så derfor var det også fuldstændig ligegyldigt, så længe barnet var sundt og rask! Fortsat god graviditet ❤

      1. Jeg har en dreng fra ‘13 og blev gravid igen sidste år. Jeg ønskede mig brændende en pige, og talte åbent om det. Oftest blev jeg mødt med, at det vigtigste jo er et sundt og raskt barn. Selvfølgelig er det det. Jeg synes bare det er ærgerligt, at det er blevet tabubelagt at ønske sig et bestemt køn. Vi ønsker os noget på stort set alle fronter, i vores liv – så hvorfor “må” vi ikke når det kommer til vores børn. Derfor taler jeg åbent om at jeg HÅBEDE inderligt på at vi ville få en pige denne gang. Og ja – vi var HELDIGE at få en af hver 😉

  3. Ved mine to graviditeter har vi også fravalgt at kende kønnet, og ved fødslerne efterfølgende bad jeg jordemoderen om at lade farmand om at se kønnet og derefter fortælle mig det! Så var der noget som han fik lov til først, hvor jeg jo fik mistanke, så to streger på test, mærkede liv først. Og udtrykket i hans ansigt da han kiggede og stolt kunne fortælle mig det, er dét der står klarest i min erindring næstefter følelsen af altoverskyggende kærlighed til det lille væsen!

  4. Åh hvor er det befriende at læse at I lader Jer overraske
    Et af de minder, der står aller klarest og varmest er da vi for snart 22 år siden blev forældre til barn nr 2 – en lille dreng og at se/høre hans far – “så ska vi ha traktorer Anja” – ja f…… køns-sterotyp – men jeg lover dig jeg blir stadig VARM om hjertet ved mindet – og nej, det har ALDRIG været svært at sige “baby” eller “blob” eller hvad ved jeg – så undskyldningen at det blir mere virkeligt og “baby” ikke blir en “den” – ka jeg ikke bruge til noget som helst – HELD OG LYKKE forsat med Jeres graviditet ❤️

  5. Så fint skrevet😍
    Som mor til to drenge bliver jeg (alt for) ofte spurgt, om vi ikke skal have barn nr. 3 så vi kan være heldige at det bliver en pige. Jeg forstår det slet ikke. NEJ TAK, absolut ikke flere børn til mig, jeg er fantastisk velsignet med de to jeg har 🙏🏻Jeg ved ikke om det skal forstås som om, der skal en pige til for at fuldende familien? Det behøver vi heldigvis ikke♥️

  6. Kære Cana.
    Jeg har en af hver og føler mig ikke mere heldig end andre. Vores datter fik vi hjælp til og vores dreng krævede også “hårdt arbejde” (men vi klarede det selv – haha), da jeg har PCOS. Så jeg var bare glad for, at jeg ikke skulle igennem gynækolog, medicin mm. igen for at det kunne lykkes. Min mand ville gerne have en dreng, men han elsker begge vores børn lige højt, og han og min datter deler mange oplevelser med hinanden (vinterbadning, sejlture, skiløb mm.) og hun elsker sin far og kan sno ham om sin lillefinger som ingen anden. Jeg har tværtimod været lidt bekymret for at få en af hver for måske bliver deres søskendeforhold præget af det, måske bliver de ikke lige så tætte som min søster og jeg. Mht. at blive mormor, så tænker jeg, at jeg VIL være den bedste farmor/svigermor, der findes. Det er min mission. Særligt fordi min nu afdøde svigermor og jeg ikke havde det bedste forhold.
    Det er så spændende med din graviditet og jeg glæder mig til at se barnet og høre om fødslen – uanset om det er en dreng eller pige. Alle børn er mirakler!

  7. Jeg har aldrig helt forstået det der med en af hver i fht . køn. Jeg mener, det er jo altid en af hver uanset køn. Og ja, vi fravalgte også at vide kønnet begge gange.

  8. Vi overvejer også at lade kønnet blive en overraskelse denne gang. I min første graviditet havde jeg en forestilling om, at kønnet vil være definerende for, hvilken slags mor jeg skulle blive. Vi fik kønnet at vide i graviditeten, og det har jeg ikke fortrudt, men da vores søn så kom til verden opdagede jeg, hvor ubetydeligt det egentlig var. Jeg havde glædet mig meget over at skulle have en dreng, men jeg oplevede ikke mig selv som mor på en bestemt måde. Min dreng var jo mit barn med sin egen fine personlighed, som udspringer af, hvem han er. Ikke hvilket køn han har. Det har bare bekræftet mig i, at det er mindre vigtigt, og så kunne det være sjovt at gemme den overraskelse til fødslen ❤️

    Jeg har forresten hørt det podcastafsnit, du henviser til, og det var virkelig så fint og rørende. Tak fordi du viser den sårbarhed. Jeg følte mig i hvert fald genkendt ❤️

  9. Jeg har 3 piger … og er aldrig blevet skuffet over ikke at have fået en dreng. De er så forskellige af sind og udseende ❤️. Tillykke til jer med kærligheden og det spirende liv.

  10. Hej Cana.

    Først stort tillykke med graviditeten !
    Jeg sidder her med tårerne trillende og har læst dit opslag. Jeg ved godt at det handlede om kønnet på baby, men for mig var det der sprang mest i øjnene det faktum at du ikke bare tager det for givet at “I FÅR” et barn. Jeg sidder her 1,5år efter at jeg mistede min datter i uge 27 og syntes simpelthen det er fantastisk at læse en der endelig italesætter det faktum at det jo også kan gå galt efter nakkefoldsscanningen (uge 12)
    Jeg ved godt det nok ikke var hensigten med dit opslag. Men for mig ramte det dybt !

    Tak for dig! Og tak af hjertet for dette opslag!

  11. Hvor er det dejligt at høre at jeg ikke er den eneste der har det sådan! Vi skal (forhåbentlig) snart starte I fertilitetsbehandling, og jeg blev i går spurgt om jeg helst vil have en dreng eller pige når jeg bliver gravid (ikke af en fra klinikken) og jeg er egentligt ligeglad, jeg vil bare have en baby som er sund og rask, og faktisk vil jeg, som det er lige nu, ikke vide kønnet når det sker (det kan dog være at min nysgerrighed løber af med mig når jeg er i situationen 😅)

  12. Dejlige ord og god beslutning ikke at vide barnets køn på forhånd 🙂
    Jeg forstår godt, at du blev bekymret da du begyndte at bløde. Det gjorde jeg også da jeg var ca. halvvejs, jeg blødte meget og min læge mente, at barnet ville gå tabt, jeg gik hjem i seng med benene lidt op og holdt mig der en uges tid og har i dag en sund og smuk datter 🙂
    Fortsat lykke til jer i graviditetsforløbet 🙂

  13. Det er bare så rigtigt. Jeg har lige født vores tredje søn, og folk spurgte meget tidligt i graviditeten, om ikke jeg så håbede på en pige. Jeg havde det som dig, og havde egentlig forventet, at håbe det, men jeg var ret hurtigt sikker på, at det var endnu en dreng. Det er den opskrift vi kan hjemme hos os. Og lillebror er den helt perfekte afslutning på vores lille flok. 💚

  14. Åh, altså. ❤️ Jeg husker med al gruelig tydelighed den aften i min første graviditets uge 11 – så tæt på den magiske grænse, tror man jo – hvor jeg begyndte at bløde. Og det var friskt blod. Ikke sådan noget gammelt pletnoget jeg kunne “trøste” mig med sikkert var ingenting. Det var friskt og nyt og det dryppede. Og jeg var så, så bange. Jeg ringede til vagtlægen, som SLET ikke havde begreb om – eller var ligeglad med – hvordan man skulle håndtere én som mig. “Der er jo ikke noget du kan gøre. Hvis du aborterer, så aborterer du. Du må ringe til egen læge i morgen”.
    Så jeg græd mig gennem en søvnløs nat og ringede til min læge næste morgen. Som heldigvis fluks fik mig ind til en scanning på Rigshospitalet, hvor de kunne konstatere at den lille stadig levede og spirede.
    Og i dag sidder den lille spire som en 10-årig Martha og vil heldigvis stadig holde mig i hånden.
    Hvor er jeg glad for, at dit liv i maven stadig er helt som det skal være.
    Vi har i øvrigt én af hver nu. Men aldrig har kønnet betydet noget. Måske på grund af den indledende forskrækkelse, måske fordi det bare er sådan.
    De børn vi får, er dem vi elsker. ❤️❤️

  15. Heldigvis er det vigtigste for stort set alle kommende forældre, at de får et sundt og rask barn med hjem fra fødegangen <3

    Jeg synes desværre hele snakken om kønnet er ret tabubelagt – mange har en undertone af, at man er en smule utaknemmelig hvis man ønsker sig et bestemt køn. Oftest er det jo bare hvad det er – et ønske, et lille håb. Men vigtigst af alt, vil man gerne bare have et barn. Jeg har aldrig på en fødestue set, at et par har været skuffet over det køn de fik.

    Vi får formentlig svært ved at få én mere – måske får vi slet ikke flere børn, da min æggestok er kraftig medtaget efter et kemoforløb.
    Mit største ønske er at få et barn mere, at se min store pige blive storesøster. Hun snakker så meget om det <3
    Men det er på ingen måder en hemmelighed, at vi begge håber på en pige mere, HVIS vi får en mere. Bliver vi så kede af en dreng? På ingen måder! Formentlig vil vi tænke det lige var ham der manglede i vores familie.

    Men jeg synes ikke det er noget rigtig eller forkert i det her, uanset om man ønsker sig piger, drenge, en af hver eller er ligeglad 🙂

  16. Jeg er kender heller ikke kønnet på min lille baby, som kommer til verden i start juni. Det gjorde vi heller ikke på vores 1. fælles barn. Og faktisk har min kæreste ikke kendt kønnet på nogen af sine snart 4 børn. Vi har så meget kontrol over alt idag, så nogen ting må gerne bare overraske os😊
    Ps. Han har 3 piger nu, så mon ikke 🎀, men man er aldrig sikker.

  17. Dejligt og interessant indlæg – og ikke mindst “sejt” at I kan holde spændingen til fødslen! Jeg ville ønske at jeg ikke var så nysgerrig.
    Jeg har en søn på lidt over to år, som jeg selvsagt elsker overalt på denne jord. Jeg må indrømme at jeg, da jeg blev gravid denne gang, allermest ønskede en pige. (Det skal siges at begge børn er lavet vha ICSI behandling, så de er meget ønskede og ikke taget for givet).
    Jeg ønskede ikke en pige fordi jeg synes det er “bedre” at have en af hvert køn (og jeg kan sagtens se fordelen ved to drenge eller to af samme køn, jeg selv har en søster som jeg er meget glad for). Det var udelukkende af egoistiske årsager – at få et barn af samme køn, måske at blive mormor en dag, osv. Havde lillesøster været en lillebror ville jeg have blevet mega glad for det og ham også – jeg tror egentlig bare at jeg ville have haft en lille sorg over aldrig at få en pige i såfald.

  18. Her fik vi for ti måneder siden vores tredje pige – rosinen i pølseenden ❤️ Og flere har sagt ting som “Det var ærgerligt” eller spurgt “Vil I så blive ved med at prøve på at få en dreng – det har vi aldrig prøvet på, og kun med nummer to håbede jeg på et køn (en pige), fordi vores 1’er og 2’er er så tætte i alder, at jeg tænkte, de ville få så meget gavn af hinanden ved at være samme køn. Nummer 3 var længe undervejs og med to fejlslagne forsøg forinden, hvor den sidste var død kort inden nakkefoldsscanningen, og det endte med at tage fem måneder og både medicinsk og kirurgisk abort, som begge gik galt, før det hele til sidst kom ud 😳 Så da vi endelig fik vores tredje vidunder, var kønnet det absolut sidste, vi tænkte over og håbede på ❤️ Og tre piger er helt perfekt for os!

  19. Jeg kunne ikke være mere enig. Det at få lov til at bære et rask barn og få det med hjem er meget vigtigere at have begge køn. Jeg og min kæreste har 4 piger, og det er vi begge meget glade og taknemlige for. Vi har jo ikke 4 ens børn. De har bare samme køn. 4 små forskellige personligheder – det er en gave uanset køn. Held og lykke med graviditeten.

  20. Det er nemlig så uendelig ligegyldigt med det køn! Og det at være mor til drenge er faktisk også helt fantastisk. I min 2. graviditet valgte vi ikke at vide kønnet. Efter fødslen skænkede vi det ikke en tanke, før jordemoderen efter et stykke tid spurgte, om vi havde set hvad vi havde fået. Jeg tror aldrig jeg har været mere lykkelig end da vi kunne konstatere at vi havde fået endnu en dreng.

  21. Er selv mor til tre dejlige drenge. Knuselsker mine tre sønner og har aldrig ønsket at nogen af dem var et andet køn. Vi kæmpede for nr. 1, fik hjælp til nr. 2 og nr. 3 kom dumpende ud af det blå.
    Da vi ventede vores tredje blev vi mødt af “lad os håbe det er en pige”. Og kort tid efter han var født begyndte mange at sige “så må i have en mere så i kan prøve og få en pige”. Og da min bedste veninde fik en datter faldt en “uskyldig” bemærkning “når du ikke kan lave piger så må jeg jo”.
    Jeg har aldrig tænkt over at jeg ikke bliver mormor – må jo så bare blive verdens bedste farmor i stedet for.

  22. Jeg har tre vidunderlige drenge og har altid ønsket mig en pige. De første to gange kendte vi ikke kønnet og jeg blev skuffet begge gange – særligt anden gang, hvor jeg tænkte “shit, nu har vi kun én chance tilbage!”(vi har altid gerne villet have tre børn).
    Sidste gang besluttede vi os for at få kønnet at vide, da jeg i tilfælde af endnu en dreng ville kunne overstå skuffelsen inden fødslen. Jeg TUDBRØLEDE og der gik flere uger før jeg kunne begynde at omtale babyen i maven som “ham”.
    For mig handler det ikke om de børn, jeg har – for selvfølgelig vil jeg ikke bytte dem med nogen! – det handler derimod om det barn, jeg havde gjort mig en masse forestillinger om og som jeg ikke fik. Jeg tror altid jeg vil sørge over den manglende pige og den nysgerrighed, som aldrig vil blive stillet. Og jeg får altid en lille knuge i maven når mine veninder poster billeder af deres døtre.
    Jeg både skammer mig over mine tanker og bliver provokeret af de mennesker, der ikke anderkender min oplevelse.

  23. Vi kendte heller ikke kønnet på vores fælles barn.
    Min kæreste har to i forvejen, den klassiske “en af hver”.
    Jeg var som dig “ligeglad” og han ønskede at blive overrasket. Og hvor meget er det nu lige at mænd må bestemme? 😉
    Helt fra start var jeg dog sikker på det var en dreng. Jeg havde endda købt blåt tøj og blå babynest osv.
    Og jeg fik ret 🙂

  24. Kan så godt følge dig…. har lige fået min 3. Pige og blev mødt med at “ så må I jo prøve igen”…. og “skulle I ikke have haft en dreng?” Osv osv.
    det kunne da have været sjovt at prøve at være mor til en dreng men helt ærligt så er det lige 30 sekunder efter fødslen hvor vi for 3. gang havde valgt at lade os overraske (det bedste!) hvor jeg lige tænkte “okay” og så var hun jo bare der… det største mirakel som man elsker lige fra det øjeblik og så betyder køn jo intet. Kærligheden overvinder alt

  25. Spændende at I har valgt at vente med at kende kønnet på babyen. Det gjorde vi også. Flok blev næsten paf når man svarede at vi ikke vidste om det blev en dreng eller en pige. En del fulgte op med reaktionen Men det er jo også lige meget, bare det er et sundt og rask barn. Og her kunne jeg bare mærke at selve om, graviditeten ikke vil bliver et sundt og raskt barn vil jeg elske barnet fordi det er MIT. ❤️
    Da fødselen endte i kejsersnit i fuld narkose, var jeg efterfølgende heldigvis omgivet af søde sygeplejersker, en jordemoder og min mand det flere gang fortalte at vi havde fået en fin lille dreng mens jeg stille og roligt kom til mig selv.
    Og aldrig havde kønnet været så ligegyldigt. Vi havde fået et lille fint barn, det var vores og han var i gode hænder på neonatal.

  26. Kære Cana

    Stort tillykke ❤️ ….. Hvor er det dog fantastisk…

    Skriver fordi jeg har 3 drenge og havde faktisk altid en drøm om en pige, Jeg må indrømme- 3. Gang blev jeg ked af det, og for mange mennesker er de svært at følge, fordi mange selv har svært at få børn, så det er i princippet et meget egoistisk “ønske”

    Det vigtigste af alt er at dette skønne barn som vokser og udvikler sig til et lille menneske, er sund og rask- alt ande er ubetydeligt. Sådan havde jeg det- MEN… når det så var sagt, så ønskede jeg mig brændende en pige, og tror faktisk dem som gær det, er fordi hvis man gravere dybere ind i ens egen sjæl – så TROR jeg at det måske bunder i noget som alla, helt specifikke behov og smp mangler hos en selv, en bagage som gir en på en eller anden måde et behov for at kunne realisere og spejle sig selv som pige- da man har samme identitet/køn- og går og vil gennemgå de fleste ting i livet. Jeg er apoteket, og har aldrig haft nogen at spejle mig i, jo mine drenge, men det er ikke det samme og det vil det aldrig være. Men.. da jeg så fik min 3. Dreng, så blev han jo lige netop lidt specielt for mig- da han i mit hovede skulle have været “pigen”.. Det er vild svært at forklare, men jeg synes du er mega sej.

    Min mand og jeg startet tidligt med nr.1 ( 22 år) og ja, uret tikkede for et par pr siden, skal – skal ikke, skal, skal ikke??????? Jeg kunne mærke inde i mig, jeg var ikke færdig. Så 3 mdr. efter – stod jeg med en positiv test..

    Idag har jeg 3 drenge 15-11-9 år, og nu en lille PIGE på 1 år og 4 mdr. 💝

    Kan fortælle dig så meget, at dine drenge vil blive de bedste fædre når de en dag blir det.. netop fordi de har en alder hvor de forstår, ser- og er i handling med sådan et lille væsen. Altsammen- omsorg og kærlighed. Uanset køn …

    Held og lykke – og endnu engang stort tillykke.

    Kærlig hilsen mor 37 –

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven