mo

Husk at du får fri fragt på alle ordrer over 499.-

Tid til eftertanke #93

Holder I ud, derude? Eller derhjemme, skulle jeg måske rettere sige til jer, der bor i én af de 38 kommuner som fra i morgen lukker (delvist) ned igen. Jeg har mærket en tristesse ud over det sædvanlige (for mig) over at vi igen skal lukke så store dele af landet ned, og jeg får helt ondt i maven over at tænke på alle de små erhvervsdrivende, som ganske givet kommer til at knække nakken på det her. Åh altså, hvor er det trist! Nødvendigt, uden tvivl, men sørme også trist. Heldigvis lader (eller lod) det til at den hårde nedlukning i Nordjylland for nogle uger siden havde virkeligt god effekt, så nu håber jeg bare på, at det samme kommer til at gøre sig gældende alle de steder, som lige nu er ramt af alt for høje smittetal. Tænk om smittetallet var halveret allerede inden jul!

Nuvel, ikke mere snak om corona i denne omgang. I dag skal det jo handle om den forgangne uge og nogle af de dejlige (og knap-så-dejlige) ting, den bød på.

Ugens højdepunkt var da min mor, som kom over for at give et nap med i lejligheden, og jeg langt om længe kunne trække afdækningsplasten af Peters værelse, som nu (næsten) ser ud som det kommer til. Hvis altså lige man ser bort fra indretningen, som selvklart mangler endnu. Det føles så rart at kunne sætte flueben ved et helt rum, fordi det ganske givet betyder at det går ret godt fremad med renoveringen, selvom det – helt ærligt – trækker tænder.

Jeg smilede mest da der dumpede en pakke ind ad døren fra én af mine dejlige veninder, som mente at jeg fortjente lidt til at forsøde tilværelsen med. Hun havde samlet en masse vidunderligt slik (af dén slags som jeg elsker) og sendt det tværs igennem landet, bare for at glæde mig. Hold kæft, hvor blev jeg glad, så hermed en kærlig opfordring til alle, som gerne vil gøre en positiv forskel for en veninde (hvadenten hun har det lidt hårdt for tiden, eller ej) om at sende en pakke lækkerier til hende. Helt uopfordret, naturligvis 😉

Ugens lavpunkt var nok da det gik op for os, at vi blev nødt til at skifte gulv i noget af lejligheden. Det nuværende gulv er ellers mega pænt og faktisk kun omkring fem år gammelt, men efter at have væltet et stykke væg, har vi brug for at lægge et par ekstra planker i. Problemet ved det er bare, at akkurat vores gulvmodel udgik i 2018. Helt desperat har vi forsøgt at ringe og spørge fabrikken om ikke der skulle findes et lille restlager, men der er intet at komme efter. Så. Nu nupper vi lidt gulv fra køkkenet til at lappe det “gamle” gulv med, og så lægger vi nyt gulv derude… #super

Det gode ved det var at vi faktisk allerede har fundet det gulv vi gerne vil have – og at der angiveligt kun er 3 dages leveringstid på det, så forhåbentligt bliver vi ikke voldsomt forsinkede af dén grund.

Jeg har haft det bedst med at iføre mig arbejdstøj. Og min nye, lange vinterfrakke som jeg købte hos Sportmaster et par uger før Black Friday. (Dumt, i know, men jeg er virkelig ikke vild med Black Friday som koncept, så det føltes faktisk helt ok).

Det bedste jeg har spist var helt klart den veganske juleplatte jeg fik serveret på Flavour Bastards på Raunsborggade til frokost i tirsdags. Jeg var DYBT imponeret over niveauet og smagene, ikke mindst. Der var blandt andet en svampepaté som smagte fuldstændigt som rigtig leverpostej. Shiiiit, det var lækkert! Jeg ved ikke om de laver take-away nu hvor alle restauranter og caféer er lukket, men hvis de gør og du bor i København, så prøv dem!

Det bedste jeg har hørt er Mads og Monopolet. Særligt dilemmaet omkring en kvinde, som var bærer af et gen som gav hende en stor risiko for at udvikle fx leverkræft i en tidlig alder, og som brændende ønskede sig at få sit tredje barn, syntes jeg var interessant. Manden ønskede ikke barnet, men for kvinden var det tilsyneladende meget vigtigt med dét barn. Egentlig var jeg ikke helt enig med panelet, men jeg syntes det var super spændende at få belyst et dilemma, som er så svært. (Personligt tænkte jeg faktisk, at det mest ordentlige måtte være at tænke dilemmaet uden sygdomsrisikoen – men som et par, hvor én gerne ville have barn nummer tre og én ikke ville. I hvilket tilfælde jeg nok hælder mest til at dén som ikke vil, må bestemme, eftersom ethvert menneske bør have retten til at sige nej – ligesom vi kvinder har ret til fri abort indtil uge 12 – men jeg kunne, dilemmaets kompleksitet taget i betragtning, nok godt overbevises i anden retning, vil jeg tro).

I resten af denne uge ser jeg frem til at have en masse dejlig tid sammen med mine børn. Nu hvor deres fritidsaktiviteter er aflyst, så vinder vi lige et par ekstra eftermiddage til at skrue helt op for hyggen. Både med småkagebagning, tænker jeg, og med møbelsamling i deres kommende værelser. Juhuuuuu!

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven