mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Ja, jeg er gravid


Den er god nok. Jeg er gravid. (Indsæt selv et passende antal hjerter). Jeg breakede nyheden på Instagram i går, og bedst som det jo sker med den slags, så spredte det sig hurtigt henover internettet til diverse kulørte blades online-sider, hvorfor jeg mistænker at de fleste af jer der læser med her, allerede ved det. At jeg er gravid, altså.

Det gode ved at have en blog er til gengæld, at jeg er kvinde i eget hus (og egen fortælling) hvorfor jeg altså i dag har tænkt mig at sætte lidt flere ord på. Af mine egne, ikke-sladder-kanals-agtige slags. Det betyder i samme åndedrag også at “Fødselsfredag”  er midlertidigt udskudt (til næste uge) – det håber jeg at I kan leve med. (Og hvis ikke, så har jeg fundet et par gode, gamle frem til jer, fx denne og denne, som jeg bragte for flere år siden – og som stadig giver mig tårer i øjnene og smil om læberne).

For altså, jeg er gravid. I andet trimester, hvor jeg heldigvis trives sådan rimeligt. Godt, i forhold til første trimester, så absolut. Men det har været en vild proces. Først at nå til beslutningen om at ville lave et barn, både for Simon og for mig (måske kan I huske hvordan jeg tidligere har beskrevet nogle af mine skrupler ved at skulle have et barn mere), og sidenhen i selve graviditeten. For jøsses, jeg har været dårlig. Og træt, ikke mindst.

Alt det ved jeg naturligvis godt hører de fleste graviditeters spæde begyndelse til, men når man nu ikke sådan liiige kan planlægge præcis hvornår dén slags skal finde sted, ja, så havde jeg altså lagt mit liv fuld af planer, som jeg simpelthen har været nødt til at lave om undervejs.

Mit online-univers for gravide og nybagte mødre, for eksempel. Jeg startede ud med det tilbage i februar, satte det midlertidigt i bero henover foråret, hvor børnene selvsagt var temmeligt meget hjemme og jeg dermed ikke kunne koncentrere mig ordentligt om det, og besluttede så i sommer at give den én over nakken, så jeg kunne lancere det i oktober; eller eventuelt november, skulle jeg rende ind i uventede udfordringer undervejs.

… Og så blev jeg gravid imens arbejdslejren stod på og jeg kunne pludselig ingenting. Min hjerne virkede ikke, jeg var træt, ugidelig, forkvalmet, sulten og helt enormt ukoncentreret. Jer, der har været gravide – I ved formentlig hvordan det er.

Så jeg måtte udskyde lanceringen. Først til begyndelsen af december og ja, nu kigger vi altså hen mod, eller måske endda lige hen over nytår, førend det er helt klar.

Til gengæld bilder jeg mig ind, at det slet ikke er helt skidt, lige i forhold til dét, at jeg (også) er gravid. Det giver selvsagt en helt ny dimension, at jeg både er jordemoder og selv er gravid.

Jeg glæder mig sådan til at lancere det, og til at vise alle de gravide som har lyst til at vide mere om deres graviditeter, om fødsler og om livet som nybagt mor, vejen ind i mit univers, hvor jeg håber på, at kunne gøre livet en lille my lettere for en pokkers masse seje kvinder derude. For det er, i al beskedenhed, et ret fedt sted, hvis jeg selv skal sige det. (Det tør jeg godt, fordi alt indholdet jeg havde planlagt der skulle være der fra start allerede ligger klar – vi mangler bare lige et par tekniske detaljer før vi kan søsætte). DET BLIVER MEGA GODT – og jeg glææææder mig til at skulle møde en masse dejlige gravide derinde, hvor vi forhåbentligt får en både tæt og nær relation til hinanden. Det er mit store håb.

I har selvfølgelig også kunnet mærke det på min (manglende) aktivitet herinde, at “noget” har fyldt usædvanligt meget hos mig i den sendte tid – og foruden dét der univers jeg nok skal stoppe med at snakke mere om for nu, ja, så er det selvfølgelig min graviditet.

Mange gange overvejede jeg, om jeg bare skulle offentliggøre det med det samme, men jeg – og vi – har også kunnet mærke et behov for at have det lidt for os selv og for at kunne dele det med dem vi har kær ude i virkeligheden, før det skulle deles med internettet. Det har været enormt dejligt at have sådan en sød, lille hemmelighed, men det har også været hårdt og svært, ikke at dele sorger, sejre, frustrationer og tårer med jer. For der har været lidt af det hele og der har i sandhed været følelsesmæssig sidevind i ny og næ! Men nu er vi her, på 1.juledag, hvor jeg er blevet væltet i virtuel kærlighed her på internettet og i den helt gode, gammeldags slags, af den vordende barnefader ude i virkeligheden, så jeg klager bestemt ikke.

Det går godt, jeg er meget glad og ja, så glæder jeg mig til at blive mor til mit tredje barn, når dagene byder på lidt flere solskinstimer end tilfældet er det lige nu ❤️

Glædelig jul derude.

Skriv din kommentar

Kommentarer (28)

  1. Kæmpe stort tillykke til jer begge, ja alle 4, for jeg gætter drengene er spændte. ❤️😀
    Og så gav et af dine svar ved seneste spørgerunde jo pludselig en anden mening 😁 pas på jer

    En “gammel” Alspige

  2. Juhu dejlig nyhed, som jeg selvfølgelig læste i går ud af dine ord på IG
    Hav nu den dejligste graviditet, den som kroppen byder dig, med alt hvad den giver af glæder og underskud af søvn, energi,) kvalme og sult….mest af alt glæde og lykke.
    Helt ærligt det er et kapitel jeg aldrig læser igen,(graviditet) fordi jeg er mor til de piger Jeg elsker, men mest fordi jeg nu er for gammel. En al det af 46 så slutter det for mig. Men mit hjerte husker,, flere babyer og flere børn tak
    Min hjerne siger det modsatte. Så nu og altid glædes jeg over dem jeg har. Og det er også fantastisk med børn i teenager alderen. De sover stadig og jeg nyder 1. Juledag med kaffe og stemningen af kærlighed. 3 styks der snorker på værelserne.
    Go go to Cana. Det er så skønt. Stort tillykke til Jer. Glædelig jul.❤🙏🤗👍

  3. Awww hvor dejligt ❤️❤️😊😊 tillykke med graviditeten.
    Og God Jul 🎄🤶
    Knus
    Irma pigen
    Ps. Jeg er ikke a sat I irma mere. Men Det er Der du kender mig.

    1. Tak, Isabelle! Jeg kiggede faktisk efter dig, da jeg tilfældigt havnede i “din” Irma forleden – men nu ved jeg hvorfor du ikke var der <3 Håber du har det dejligt.

  4. Stort tillykke, det er jo fantastisk dejligt at høre 🙂
    Det glæder mig på jeres vegne, det bliver da så cute med en lille ny for jer alle 🙂
    Glædelig jul også og nyd det hele 🙂

  5. Tillykke med barn 3 det lyder dejligt. Der har været et par gange ift ting du skrev. Hvor jeg tænkte er hun gravid, jeg har i mange år arbejdet på en gynækologisk obstetrisk afdeling, så måske jeg bare er miljøskadet. Det lyder spændende med dit nye projekt, selvom det ikke længere er aktuelt for mig, er der mange gravide/ nybagte forældre, der har brug for sparring/ hjælp m.m. jeg har mange gange talt med en far eller mor der kl 04 om morgenen græd i telefonen SS eller en pæn invitation, om ikke jeg tog med hjem bare lige de første par dage GG jeg har ved hvert par jeg har modtaget og udskrevet, forsøgt at give dem info, viden, omsorg og power til at komme hjem som familie, det har været det dejligste job 😉 Monica

  6. Åhhh sikken lykkelig besked, hurra for det lille nye liv – og tillykke til dig og dine skønne familie <3

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven