mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Tid til eftertanke #90

Den forgangne uge har på mange måder været fremragende. Og forfærdelig også, bevares. Det allerbedste var selvfølgelig at Joe Biden endelig fik væltet Donald Trump af pinden, men lige dét ved jeg selvfølgelig godt at du ved ligeså godt som jeg, så det skal vi ikke snakke mere om nu. Sådan er det jo i en verden med internet og sociale medier – ting bliver virkelig hurtigt “old news” selvom de er fantastiske! <3 Til gengæld så har der i ugens løb også være alt der her med Nordjylland, covid-mutationen og de mange minkfarme som må (eller allerede har) lukke og slukke. Slut med mink i Danmark og farvel til en masse menneskers arbejdspladser og endnu flere menneskers frihed til at bevæge sig rundt i hele vores land efter forgodtbefindende. Shit mand, det er vildt, synes jeg.

I min egen lille boble har det været en uge, som har stået i arbejdets tegn. Jeg går og bygger på et – for mig – kæææmpe stort projekt (som gerne skal være færdigt inden jul, så jeg i det nye år kan kaste mig over at skrive den der bog, som jeg har snakket om et par gange allerede) og det trækker altså lidt tænder. Det er sjovt og spændende, men også helt vildt hårdt at gå til sådan en stor opgave, mutters alene. Jer, der har prøvet at skrive speciale må vide hvad jeg mener – jeg tænker det er noget af det samme.

Nuvel, lad os komme til det. Det er blevet tid til eftertanke.

Ugens højdepunkt var selvklart afgørelsen på præsidentvalget! Men det lovede jeg jo, at vi ikke skulle snakke mere om, så jeg prøver lige igen, i en lidt mere navlebeskuende skala, hvor ugens højdepunkt nok i virkeligheden var i aftes, hvor mine børn kom hjem efter samvær hos deres far. Vi havde sådan en hyggelig aften med tegnebøger, lasagne, kortfilm på Disney+ og Den Store Bagedyst med den store, efter den lille var lagt i seng. Skiftedagene er ofte svære, børnene er kuldrede og de skal lige finde sig til rette, men i går var bare dejlig fra start til slut, hvor børnene med al tydelighed havde brug for samme store mængde voksenkontakt som jeg allerhelst vil give dem, når vi har været adskilt.

Jeg smilede mest da jeg forleden så at nogen havde anbefalet mine bøger og nogle af mine små videoer på instagram som værende “meget bedre” end det fødselsforberedelse de havde været til. Selvfølgelig ikke forstået som at jeg glæder mig over det, hvis nogen har middelmådige oplevelser med fødselsforberedelse – slet ikke og tvært imod – men det gør mig simpelthen så glad, når de ting jeg laver rent faktisk gør en forskel for de kvinder som er gravide, fødende eller nybagte mødre. Det er noget af det FEDESTE!!

Ugens lavpunkt var – foruden alt det med minke og coronamutationer – at jeg intet mindre end to gange fuldstændigt har glemt, hvor jeg har parkeret bilen. Det er så dumt! Vi har (verdens dyreste) parkeringslicens til et p-hus på 7 etager og fordi vores bil ikke gør så meget væsen af sig, så præsterede jeg den ene gang endda at gå alle etager igennem, uden at finde bilen, som åbenbart stod gemt mellem to store audier nede på 2.etage…

Det gode ved det var at det vel må tælle i motionsregnskabet, sådan at rende på trapper, når man forvirret, fortravlet og en lille smule sur på sig selv forsøger at finde sin bil.

Jeg har haft det bedst med at iføre mig min grønne og blå fake-fur frakke, som jeg købte i Sønderborg for halvanden (eller to?) års tid siden. Det er seriøst den blødeste frakke i hele verden og mine børn deler simpelthen så mange knus ud, når jeg har den på, fordi de elsker at mærke stoffet mod deres bløde, små kinder. Frakken er fra det svenske mærke Stand Studio, men så vidt jeg kan se, kan den ikke længere købes i butikkerne.

Det bedste jeg har spist var en flødebolle fra Social Foodies, som jeg – snedigt, synes jeg selv – havde købt med til nogle venner, da vi var på besøg hos dem. (Altså, jeg havde selvfølgelig købt til alle – og spiste selv én). Jeg elsker gode flødeboller – især når de er med marcipanbund.

Det bedste jeg har hørt er ISOLA! Jeg skrev også om den i sidste uge, sorry. Men altså, nu har jeg hørt den færdig og den er såååå god <3 Den er stensikkert en lille my bedre hvis man læser den selv, men den er altså også aldeles fremragende på lydbog, hvor Kathrine Engberg selv indlæser den. Kæmpe anbefaling herfra.

I denne uge ser jeg frem til AT VI FÅR NØGLERNE TIL VORES NYE LEJLIGHED!! Vi overtager simpelthen lejligheden på søndag og jeg glæder mig såååå meget til det. Det bliver selvsagt nogle hårde måneder med renovering, føromtalte kæmpe-projekt og helt almindeligt arbejde og hverdagsliv, men det bliver også bare så mega-godt.

Skriv din kommentar

Kommentarer (3)

  1. Øj, hvor er det flot og farverigt dit tøj – hvor er det fine sæt – eller er det mon en buksedragt – fra? 🙂

  2. Jeg så engang i Kender du Typen noget jeg selv synes var ret smart: kendissen i huset havde en lille tavle i entreen hvorpå hun altid skrev, hvor bilen holdt parkeret. Måske kan du bruge det?😉

  3. Hej Cana.

    Åh, Katrine Engberg, både hun og hendes bøger er fantastiske. Jeg hørte de første på lydbog og hun læser helt perfekt op synes jeg. Jeg hører næsten hendes stemme, når jeg læser hendes bøger… Jeg er i vildt dilemma over om “Isola” skal høres eller læses – jep, jeg ved det, det må være verdens mindste problem;0)
    God aften, knus Jannie

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven