mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Annonce

Se (alle) mine nye briller

Jeg har fået nye briller. Tre styks faktisk, fordi det simpelthen var for et godt et tilbud til at lade være. Jeg har, for første gang i mit liv købt briller på abonnement, og efter lige at have sat mig ind i hvad dét rent faktisk betyder, så har jeg gigantisk optur over det!

Som nogle af jer måske husker, så satte jeg tilbage i februar/marts jagten ind på nogle nye briller, da mine gamle enten er ved at være outdatede på styrken, eller simpelthen ved at falde fra hinanden, fordi jeg, for at være helt ærlig, ikke er særligt god til at passe på mine briller, som det sig ellers hør og bør. Jeg glemmer ofte at komme dem i itui, jeg vasker dem med opvaskebørsten og kommer ikke sjældent til at falde i søvn med dem på, når jeg ligger og dangderer på sofaen.

Men. Så kom den dér nedlukning, I ved. Og så droppede jeg det igen.

Indtil for nogle uger siden, hvor jeg altså besluttede, at NU måtte det være. Jeg tog Simon under armen, gik en tur i Synoptik for at snuse lidt rundt. Efter at have kigget lidt og allerede småforelsket mig i flere forskellige brilletyper, besluttede jeg at bestille tid til en synsprøve, som det første skridt på vejen. Imens jeg bestilte tiden, spurgte optikeren, om jeg egentlig kendte til deres abonnementsservice – som jeg altså ikke gjorde. “Jeg har altid købt mine briller kontant” svarede jeg vidst lidt for kækt. Han forklarede lynhurtigt hvad det gik ud på – og jeg kunne pludselig godt se en mening med det. Indtil nu, havde jeg troet at sådan noge abonnement, var en slags “afdragsordning” hvor man var bundet til den samme brille i tusinde år og aldrig nogensinde kunne skifte hverken briller eller optiker. (Næsten). “Sådan er det slet ikke” svarede han med et smil og stak en pjece og en tid til en udvidet synsprøve i hånden på mig, og sluttede af med et: “men det kan vi altid snakke mere om når du kommer i næste uge”. Bum.

Jamen det kunne vi da godt.

Jeg gik hjem og lagde pjecen på køkkenbordet. Abonnement? Var jeg virkelig sådan én?

Dagen efter lå pjecen stadig og gloede op på mig. Okay, så! Jeg kiggede i den.

“Lej tre par briller fra 75 kr. pr. måned” 

“Byt et par briller om året uden omkostning”

“Gratis udvidet synsprøve med sundhedstjek”

“Al service inkluderet”

“Gratis udskiftning af glas ved ændring i styrke”

Og så en liste over, hvad prisen er pr. brille pr. måned i de forskellige prisklasser.

Hmm…. Jeg tænkte, at der måtte være noget snyd, så jeg regnede lige efter for en sikkerheds skyld. Med udgangspunkt i de billigste briller og det billigste abonnement (briller op til 800.- kontant, koster 25.- om måneden i abonnement):

3 briller ‘a 25 kroner = 75 kroner om måneden. Dét gange 12 måneder = 900 kroner om året.

Så man kan altså bruge tre par briller til 800 kroner hver i et år og så har det kun kostet én 900 kroner? Og så kan man ovenikøbet være sikker på at der er (gratis) nye glas, hvis (eller når) man ændrer styrke – samtidig med at man (helt gratis) kan bytte det ene par ud med et par spritnye efter 1 år? For kun hundrede kroner mere, end det ville have kostet at købe bare ét par kontant?!

… Okay. Det ér smart! Og det er jo ikke i nærheden af at være den omgang bondefangeri jeg ellers gik og troede at “abonnementsløsninger” nemt kunne være. Jeg vil faktisk næsten gå så vidt som til at sige, at det er genialt!

Tilmed så betød det for mig, at jeg kunne flotte mig ved at købe to par mellemdyre briller og ét par solbriller, fordi jeg ikke skulle have andet end første måneds abonnementspris op af lommen til at begynde med.

Er de ikke bare mega flotte? Jeg er VILD med at de er så forskellige, mine nye briller. Det ene par er sådan ret klassisk-pæne, imens det andet par er drøn-seje, synes jeg. Og solbrillerne, ja, dem har jeg bestilt med styrke, så jeg også kan se andet end egen næsetip, når solen titter frem i ny og næ.

… Og nej, det er altså ikke noget med at det er “for altid”. Slet ikke. Efter de første seks måneder, kan jeg til enhver tid opsige mit abonnement. Meeeeen… Det tænker jeg nu faktisk ikke jeg kommer til, for jeg mistænker, at jeg kommer til at blive svært begejstret for de briller jeg har valgt nu – og for, at jeg om et år, kan udskifte dem jeg bruger mindst, med nogle andre. Helt uden at skulle have penge op af lommen. Dét er sgu da smart!

Hvis du vil læse mere om Synoptiks All-Inklusive Abonnement, kan du gøre det HER, hvor du naturligvis også kan finde den butik, der ligger nærmest dig, så du kan komme igang 😀

Skriv din kommentar

Kommentarer (13)

  1. Hej Cana 😉 Frihed til at vælge – ja, der er jeg helt enig. Men ift det økonomiske synes jeg, du blander pærer og bananer lidt sammen: Hvis du betaler de 800kr for et par briller, så ejer du dem for tid og evighed. Tre briller – 2400kr. Det beløb vil du overhale inden tre år i abonnement. Så jeg synes egentlig ikke, det økonomiske aspekt er kæmpe favorabelt. Men ja – fleksibilitet er der bestemt. Må jeg spørge til, hvordan man skal forstå “annonce” i dette indlæg? Hvilken aftale mellem Synoptik og dig, der evt ligger bag?

    1. Det er faktisk en ret god pointe. Det kombineret med at bestemmelserne for abonnementet i virkeligheden ikke er så godt som det lyder til gør også at jeg bare hopper fra mine overvejelser igen. Tænkte ellers lige først at det da var super smart efter dette indlæg.
      Fleksibilitet er dog dejligt og fedt for dem der prioriterer dette at muligheden findes 🙂

      Jeg selv har linser ved en anden optiker og der får jeg én gang årligt et par gratis briller (af de billige) eller prisen i rabat på et dyrere par og kan også se denne abonnementsordning ikke ville blive billigere for mig i længden, efter at have regnet lidt på det og tænkt på dit regnestykke med også.

      God dag

    2. Hej M J og S.C,
      Det er selvfølgelig helt op til den enkelte at vurdere om det er økonomisk favorabelt på den lange bane 🙂 Det er det for mig, fordi jeg per erfaring ved, at min styrke ændrer sig over årene – og fordi jeg ved, at jeg enten bliver træt af, eller slider mine briller i en sådan grad, at jeg gerne vil have et nyt par om året 🙂
      I forhold til at indlægget er en annonce, så er det fordi jeg har en aftale med Synoptik om at omtale deres produkt – med egne ord, erfaringer og holdninger i øvrigt.
      God aften 🙂

      1. Hej igen 🙂 Mit spørgsmål gik mere på, I hvilken rækkefølge kom aftalen i stand – tog synoptik kontakt til dig, før du var i butikken, eller kom aftalen først i stand efterfølgende, efter du havde vist interesse for deres produkter? Som læser og forbruger er jeg ret optaget af, hvordan reklamer på SoMe kommer i stand/bliver håndteret – derfor spørgsmålene 😀 kh

        1. Ah, så du vil gerne vide om jeg sendte en ansøgning til jobbet, eller om jeg blev head-huntet? Well, det synes jeg faktisk er sagen uvedkommende 🙂 For mig er det vigtigste, at både Synoptik og jeg er glade for samarbejdet – ligeså vel som hvis jeg var blevet ansat på en arbejdsplads.
          God aften.

          1. Basically ja – det vil jeg egenligt gerne. For som du fremstiller din tekst, så er det udelukkende pga dels tilfældigheder, dels pga det – i dine øjne – gode produkt, at du laver din lovprisning. Og som forbruger vil jeg gerne vide, om situationen er ægte eller iscenesat (fordi du er hyret ril at reklamere). Det handler om troværdighed. Det er selvfølgelig helt op til dig, om du vil have gennemsigtelighed eller ej – men selve forespørgslen fra en læser er helt naturlig. Ikke blot bloggere har udviklet sig – det har deres læsere også 😉

          2. I givet fald, må du vide at udviklingen ikke er sort/hvid. For at blive i jobsøgningsmetaforen: Jeg ser et jobopslag / bliver headhuntet til noget som lyder interessant. I første omgang undersøger jeg jobbet (eller produktet) for at finde ud af om det er noget jeg kan se mig selv i. (I dette tilfælde besøger jeg butikken, uden at have bestilt tid til synsprøve). Først derefter beslutter jeg, om jeg vil sige ja til stillingen eller ej.
            For mig er det den eneste måde at gøre mit arbejde ordentligt og troværdigt på. Om du bryder dig om det, må være din kop the at smage på. Jeg kunne aldrig drømme om at lov- eller anprise noget, som jeg ikke mente. Til dét holder jeg simpelthen for meget af både sjæl og karriere, hvilke jeg med stor sandsynlighed ville miste undervejs, såfremt jeg en dag begyndte at “snyde” mine læsere eller følgere, i jagten på at lande flere annoncekroner 🙂
            God dag herfra.
            – og glædelig 1.december.

  2. Hej Cana.
    Tillykke med de nye “leasing”-briller, de klæder dig og fedt du kunne finde nogle pæne fra de billige abonnementer. Synes tit de billige kan være lidt grimme 🙂

    Jeg undrer mig dog lidt over nogle af oplysninger i dit indlæg her og er i tvivl om de har forklaret dig deres bestemmelser i forbindelse med dit tegnede abonnement?

    Det lyder jo umiddelbart smart nok, men har lige været inde og læse op på det, fordi det næsten virkede for godt til at være sandt. Det bliver iflg deres bestemmelser ikke repareret gratis hvis de går i stykker. Du skal betale prisen for tre måneders leje (Max 1500 dkk) hvis de kan reparareres og seks måneders hvis de ikke kan repareres. Og det forudsætter du ikke har handlet groft uagtsomt (som i øvrigt ikke er nærmere beskrevet, men som i mange andre tilfælde jo har vist sig at være vurderingssager fra butikkens side af).
    Jeg synes bare det er fint lige at være OBS på dette – også så du ikke uforsætligt vildleder andre, da det ikke ligner dig at gøre 🙂

    Kan også være du får det gratis i forbindelse med dit samarbejde med Synoptik, hvis de går i stykker (kan se det er en annonce?), men så ved du da nu at det ikke er en del af pakken for os andre, så kan du rette det til hvis du vil 🙂

    God dag til dig

    1. Hej igen – jeg formoder at det også er dig ovenfor 🙂
      Du har da helt ret! Det er mig, der har misforstået dét med reparationerne – det beklager jeg! Det er hermed rettet i teksten 🙂 Tak for at være så opmærksom.

      P.s Jeg har ikke særlige fordele, så der gælder selvfølgelig det samme for mig, som for alle andre. Jeg havde slet og ret bare sovet i timen 😉

  3. Jeg er helt enig med MJ og SC. Min første tanke da jeg læste indlægget, var også at det virkede som om der var “pyntet på” /udeladt noget af, regnestykket.
    Det kan jo stadig være den helt rigtige løsning for nogen, at vælge abonnements-formen, men det skal jo helst være baseret på de rigtige tal/oplysninger/betingelser. Ellers risikerer det at blive en dårlig oplevelse.

  4. Jeg tænker netop det er din håndtering af helt fair spørgsmål i tråden her; der gør at læserne nogengange godt kan blive lidt.. trætte? af reklame-indlæg. Det er helt fair gerne at ville vide hvordan et samarbejde er kommet i stand. Jeg kan ikke se hvorfor der skulle være noget at skjule. Hvorfor ikke bare være transparent omkring det?

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven