mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Fødselsfredag – fra en kvinde der tog imod sine veer

Der er mange, mange fine ting at sige om denne uges fødselsberetning, men det allerfineste er næsten, hvordan kvinden konsekvent beskriver at hun tager (imod) veerne. Det er så fint set, at veerne netop er noget man som fødende skal tage imod. De er de hjælpere der skal til for at baby kan fødes vaginalt, og des bedre man kan arbejde sammen med dem (og tage imod), des bedre kan de virke.
Tag rigtigt godt imod endnu en skøn fødselsberetning!
Det er torsdag aften i uge 40+3 og jeg var på vej i seng, selvom klokken kun er 20. Jeg var ærlig talt blevet ret utålmodig. Det er varmt udenfor og jeg var træt i kroppen og glædede mig helt vanvittigt til at skulle møde vores lille dreng.
Inden jeg gik i seng, så jeg lidt tegnblødning. Dette havde jeg også set i sidste uge, så regnede det derfor ikke som et tegn på at fødslen snart skulle gå igang.
Jeg sov ikke særlig godt denne nat, og havde lidt murren i maven. Da jeg stod op blødte jeg stadig lidt. Klokken 13 besluttede jeg mig for at gå en tur, og da jeg kommer hjem har jeg blødt endnu mere, og jeg ville lige sikre mig at dette var ok. Jeg ringede til min jordemoder fra kendt jordemoder ordningen, men da hun var optaget blev jeg derfor stillet om til en sød jordemoder på fødeafdelingen i Herning. Hun sagde, at det var helt okay med den mængde blod og at det lød til, at der nok ikke gik så længe før fødslen gik igang… Og man må sige hun vidste hvad hun snakkede om, for idet jeg lægger røret på får jeg den første ve – her er klokken 14.
Min kæreste har lige fået fri og ligger på sofaen, hvor jeg også får placeret mig. Jeg siger, at jeg troede at jeg lige havde fået den første ve. Imens jeg ligger på sofaen kommer der lidt flere milde veer, og vi griner lidt imellem og jeg tænker ‘ej helt ærligt, det skal i hvert fald gøre mere ondt end det her’. Det kom det så også i den grad til!
Jeg tager fint imod veerne, som sidder allermest i lænden. Jeg lægger mig i sengen med en varmepude på ryggen. Idet jeg ligger i sengen kommer jeg i tanke om en fødselsberetning jeg tidligere havde læst, hvor kvinden skrev, at hun visuelt tænkte på, at hendes krop skulle åbne sig. I den næste ve tænkte jeg præcist det samme og ‘splash’, der gik vandet. Om det bare var god timing ved jeg ikke, men her tænkte jeg at skulle prøve at tænke denne tanke så længe jeg kunne. Klokken er 17:15. Jeg ringer her til min jordemoder fra kendt jordemoder ordning og hun er heldigvis ikke optaget. Vi aftaler, at jeg skal tage et bind i, for at være sikker på at det var vandet, der var gået og at snakkes ved kl. 20.
Herfra tager veerne virkelig til. Jeg tager imod de fleste hen over køkkenbordet, og det går hurtigt fra, at min kæreste og snakker sammen i pauserne, til at jeg bare har brug for at gå ind i mig selv når jeg har pause. Klokken bliver 20 og vi får fat i jordemoderen igen. Det er min kæreste, der styrede ordet da mine veer kom med 4-6 minutters mellemrum og var rimelig intense. Jordemoderen spørger ind til om der har været mere vandafgang. Jeg fortæller, at det har der ikke været, men at jeg var ret sikker på det var vandet der gik. Hun synes det var mærkeligt, at jeg ikke havde sivende vandafgang og spørger om hvad vi har behov for lige nu. Her havde jeg sat mig op på, at skulle afsted til fødegangen og kunne ikke overskue at blive hjemme længere, da vi havde 40 min. til hospitalet. Min kæreste kigger på mig og siger “Jeg tror vi har brug for at komme ind nu”. Det var helt fint og vi aftalte at mødes med jordemoderen i Herning kl. 21.
Vi kører afsted mod fødegangen og jeg sidder forfærdeligt i bilen. Prøver bare at tage imod veerne, der bliver mere og mere intense. Det eneste jeg tænker på er, at jeg virkelig håber jeg er mere end 3 cm åben, så vi ikke skal sendes hjem igen. Da vi kommer frem stiger vi ud af bilen, og endnu en ve strømmer ind over mig. Jeg får fremstammet om min kæreste da ikke for pokker kan spytte det tyggegummi ud han gumler på imens.
Da vi kommer på fødegangen møde vi den sødeste jordemoder, der fortæller, at hun har gjort den fineste stue klar og vores jordemoder fra kendt jordemoder ordningen var lige på trapperne. Vi kommer ind på en lækker ‘sansestue’ med stille musik, sofa, diasshow på væggene med frosttræer. Min jordemoder kommer ind på stuen og undersøger mig. Jeg er 5 cm åben – yes tænker jeg! Jeg får lavement og går et smut på toilettet. Det er ikke ligefrem det fedeste at sidde derude alene med veer.
Min jordemoder er god til at komme med foreslag til smertelindring. Hun foreslår varmepuder og en yogabold, men jeg vil bare gerne i badekar. Hun får fyldt karret og min kæreste hjælper med at få mig derover i – det var ikke nogen nem opgave. Det var en fantastisk følelse at komme i det dejlig varme vand. Jeg ligger ned og tager imod veerne, der bliver mere og mere intense og nyder specielt pauserne. Alt foregår med lukkede øjne. Efter noget tid gør de dog så ondt i lænden, og jordemoderen foreslår at komme op på knæerne at sidde i karret, men dette virker dog ikke. Hun foreslår bistik og jeg siger, at dem har jeg ikke hørt godt om, men vi kunne godt give det et forsøg. Vi aftaler, at jeg må bande og skrige alt det jeg vil når hun lægger dem, men hvis jeg siger stop skal hun stoppe. Hun når lige akkurat at nærme sig med den første imens jeg skriger: STOOOOP! Midt i en ve. De gjorde om muligt mere ondt end veerne, og jeg får derfor kun den ene.
Der er gået to timer (kl. 23) og jeg skal derfor op ad karret for at blive undersøgt. Jeg håber virkelig jeg har åbnet mig mere, for veerne er rigtig slemme nu. Jeg når lige at tænke, at den der epidural kunne da egenligt være meget lækker nu. Jeg er dog 8 cm åben og min jordemoder siger, at det er for sent med den nu.
Jeg tager det næste stykke tid imod veerne stående ved lejet. Min kæreste masserer lidt på min lænd, og jeg får varmepuder på. Varmen virker en smule smertelindrende i pauserne.
Klokken 24 synes jeg det begynder at trykke bagtil og bliver derfor undersøgt. Jeg er 10 cm åben. Her tænker jeg “yes, det må betyde jeg kan presse ham ud nu” – jeg blev dog meget klogere. Jeg står ved lejet og får besked på, at jeg skal gispe mig igennem veerne, fordi baby var for langt tilbage. Det var det vildeste følelse ikke at kunne presse med når hele kroppen bare gerne ville dette. kl. 1 får jeg lov til at presse med igennem tre veer, og hovedet kan skimtes under veerne. Mine veer er dog meget uregelmæssige og der er ofte 6 min imellem den, glider baby langt tilbage i vepausen. Jeg skal derfor stoppe med at presse og istedet gispe igennem veerne.
Kl. 2 foreslår min jordemoder at jeg skal ligge på hver side i 20 min. For at se om baby kan rotere sig længere den ved dette. Både hende og min kæreste hjælper med at holde mig i denne stilling. Jeg får igen lov til at presse med over tre veer. Baby følger ok med, men veerne er stadig uregelmæssige og glider derfor langt tilbage i vepauserne. Jeg kommer atter op at stå med henblik på nedtrængning af baby.
Kl. 3 kommer jeg igen tilbage på lejet for at ligge. Min jordemoder foreslår, at jeg skal have en is, da jeg er ret træt på dette tidspunkt. Jeg får en is – og vestimulerende akupunktur. Baby kommer længere frem når jeg presser med end tidligere. Jeg presser alt hvad jeg kan under hver ve. Veerne er dog stadig uregelmæssige på dette tidspunkt, og det er nogle gange 5 min. imellem dem. Jordemoderen kalder noget ekstra personale ind på stuen, da der ikke sker så meget. De sætter en måler på babys hoved og holder øje med hans rytme. Den er stadig fin, men han skal snart ud. Jeg får en iltmaske på, for at sikre baby får nok ilt. Jeg presser og presser, og det gør skide ondt og jeg er total drænet for energi. Jeg kan dog mærke, at han er ret langt fremme når jeg presser.
I pausen kigger min jordemoder på mig og siger: Ved næste ve presser du alt hvad du kan, og når du tænker du ikke kan mere, så giver du lige et ekstra pres. Jeg nikker til hende og venter på næste ve. Da den kommer presser og presser jeg, og da jeg skal til at stoppe siger min kæreste: “kom så, jeg ved du kan lidt mere!” Jeg giver den derfor alt hvad jeg kan, og ud kom vores lille søn i én ve. Kl. 03:58. Han skriger med det samme og kommer op på min mave. Den fineste lille dreng. Jeg føder moderkagen umiddelbart efter, men har mistet en del blod og der kommer en del personale på stuen. Min kæreste klipper navlestregen og får vores søn med over i sofaen imens jeg får lagt venflon og bliver syet.
Da blødningen er stoppet og jeg er færdig på briksen kommer jeg endelig over i sofaen til min lille familie. Her lå vi på stuen med stille musik, dæmpet lys og vågnede lige så stille. Han blev født på årets aller sidste sommerdag og selvfølgelig skinnede solen om kap med ham hele dagen.

Skriv din kommentar

Kommentarer (2)

    1. JO! Dét kan du tro jeg gør – og hvis det lod sig gøre, både at tage de hensyn til familien, som jeg gør i dag OG være deltidsjordemoder, så havde jeg gjort det lige på stedet 😀

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven