mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Tid til eftertanke #86

På mange måder er der ikke sket en skid i mit liv den seneste uges tid, hvor jeg i dén grad har sat mig selv i arbejdslejr med nogle store projekter bag kulissen. Alligevel er der sket noget ret stort. Noget med en lejlighed, som jeg egentlig ikke rigtigt vidste om jeg turde sige højt, men det har bare fyldt så skide meget, så nu får I den altså serveret her – også selvom vi endnu ikke aner om det bliver til noget eller ej. (Men vi håber!).

Ugens højdepunkt var den morgen, hvor Simon og jeg tog på en morgendate inde i København K. Solen skinnede fra ene skyfri himmel og vi endte simpelthen med at spise morgenmad og drikke kaffe udenfor – i Oktober! Dét er sgu da vidunderligt at man har kunnet det i den forgangne uge. Efter morgenmaden cyklede Simon os lidt rundt i byen, hvor vi blandt andet slog et smut ind forbi en lejlighed, som vi faktisk sidenhen har lagt et bud på…! Vi er efterhånden ret tæt på hinanden, sælger og os, såeh kryds meget gerne fingre for at det ender med at gå i vores retning. Det kunne være sååååå dejligt!

Jeg smilede mest da jeg var så heldig at få lov til at komme med en veninde til en helt tidlig gravidietsscanning. Vi havde en forventning og et håb om at hendes lille spire sad som den skulle – og minsandten om ikke vi fik ret. Kæææææft hvor var det fint, altså. Jeg har aldrig rigtigt kunnet forstå de mennesker, som kan holde ud at sidde i et mørkt lokale og scanne gravide maver hver dag (fordi jeg personlig har brug for dagslys hver dag), men når man så oplever den form for lykke som (også) finder sted i det lille, mørke lokale, ja, så giver det simpelthen så fin mening. Den glæde dagslys giver, er jo peanuts i forhold til glæden man kan opleve i scanningslokalet! Det var et stort øjeblik, så nu glæder jeg mig til at blive tante til endnu en lille én!

Ugens lavpunkt var da jeg pludselig satte tænderne i en sten, da jeg forleden sad foran fjernere og guffede en ellers ret lækker risotto, som jeg havde bestilt via Wolt. Det er anden gang jeg har fået leveret mad med sten i (fra to forskellige restauranter, dog) og jeg forstår simpelthen ikke hvordan det kan ske…?!

Det gode ved det var at konsistensen på en risotto gudskelov ikke indbyder til at man “bider til” når man spiser, så der skete ikke noget med tænderne. Gudskelov!

Jeg har haft det bedst med at iføre mig det tøj du kan se på billedet ovenfor. Det er fra Mos Mosh (og således en del af et reklame-samarbejde jeg har med dem ovre på instagram).

Det bedste jeg har spist er nok mine hjemmelavede saltkaramel-popcorn, som jeg lavede (og spiste) til bagedysten i aftes. Jeg bilder mig ind at de trods alt er lidt sundere end kage – selvom de nærmest smager endnu bedre!

Det bedste jeg har set er uden tvivl Shorta, som Simon og jeg var i biografen og se for nogle dage siden. Shit, shit, shit, den er god. Skuespillerne gør det fantastisk, den er spændende, den er relevant, den er barsk og så lægger den i dén grad op til refleksion i forhold til de fortællinger vi skaber om os selv og hinanden. Det er på ingen måde en feel-good-film og jeg havde kvalme igennem store dele af den, fordi der sker så mange fuldstændigt smadrede ting (ofte skabt af smadrede holdninger), men den er såååå god!! Se den gerne med din kæreste, hvis du har sådan én – for man kan godt have brug for at klemme lidt i en hånd et par gange undervejs.

I næste uge ser jeg frem til AT HOLDE EFTERÅRSFERIE MED SIMON OG DRENGENE! Wuuhuuuuuu!

Skriv din kommentar

Kommentarer (3)

  1. Normalt synes jeg egentlig at du formår at formulere dig ret fint, men lige i dette tilfælde, synes jeg godt nok at du falder igennem. Det er simpelthen så arrogant at sige, at man ikke forstår dem der gider sidde i et mørkt rum og scanne gravide maver. Pointen forstår jeg, men formuleringen er simpelthen tåkrummende. Personligt forstår jeg heller ikke de jordemødre som har fået betalt en super-dyr uddannelse af skatteborgerne, men så vælger at skide dét et stykke og blive influencer i stedet for. Jeg står ved min pointe og holdning i dette – men formuleringen kunne også godt have været pænere – synes du ikke det, når det pludselig bliver rettet mod dig selv?

    1. Kære Sara,
      Jeg forstår i hvert fald at du føler dig stødt over min udtalelse – og det er jeg selvfølgelig ked af. Det var ikke min hensigt at støde nogen.
      Til din udtalelse om mit valg om arbejdsliv: helt fair – det er jo mit valg og ikke for alle 🙂
      Til mit forsvar: jeg betaler væsentligt flere penge tilbage til statskassen nu, end jeg nogensinde ville komme til som jordemoder, så jeg tænker at vi – som samfund – samlet set nok skal klare mit karriereskifte, hvor jeg tilmed stadig gør brug af min viden og kompetencer som jordemoder, selvom jeg ikke længere arbejder på en fødeafdeling 🙂
      Ha’ en dejlig dag.
      Kh Cana B

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven